stenkul
Stenkul, se kul og kulrækken.
Stenkul, se kul og kulrækken.
stenkul og brunkul. Store forskelle i kullenes alder og i de geologiske processer, der har dannet dem, har givet en lang række forskellige kulkvaliteter. For stenkuls vedkommende er planteresterne stærkt omdannede. For brunkuls vedkommende gælder, at deres indhold af planterester
Stenkul, der kan opdeles i bituminøse og subbituminøse kul, har 77-91 vægtpct. kulstof og en brændværdi på 25-36 MJ/kg. Omdannelse af brunkul til stenkul fordrer temperaturer på 40-100° C og mere end 2 km begravelsesdybde i store
stenkul, men med utilfredsstillende resultat, indtil det lykkedes for Darby at fremstille brugbart, svovlfattigt råjern ved at chargere højovnen med koks i stedet for med stenkul. Puddelovnen Råjernet må som før nævnt friskes i særlige ovne for at blive til
stenkul. Hvor produktionen af stenkul er faldende, er produktionen af brunkul, der foregår fra åbne brud ved Rhinen, relativt konstant med ca. 100 mio. t om året. Desuden brydes jernmalm ved Porta Westfalica mellem Wiehengebirge og Wesergebirge, og svovlkis, zink
stenkul, brunkul eller tørv, oftest i stykstørrelser fra ca. 200 g til 1 kg. I nogle tilfælde er det nødvendigt at tilsætte lidt bindemiddel (fx beg) før presningen; i andre tilfælde indeholder brændslet i sig selv stoffer, som bliver klæbrige
stenkul, brunkul, tørv, jordolie og naturgas. Lokalt har også nydannede biologiske materialer betydning, idet fx biobrændsel udgøres af biomasse, dvs. materiale dannet af levende organismer, fx træ, halm og vegetabilske olier. Biobrændslet kan forbrændes direkte eller omdannes til flydende eller
Stenkul og jern blev især gennem 1500- og 1600-t. de vigtigste nye råstoffer, efterhånden som træ blev en mangelvare. Det var importerede stoffer, der derved kom til at spille en stigende rolle i de økologiske kredsløb. Forbruget fortsatte med
stenkul og brunkul, i mindre omfang af træ og andre biomaterialer. Brændslet forgasses ved gennemledning af luft i underskud, således at man kun får en delvis forbrænding, fx 2 C + O2 → 2 CO. I de fleste tilfælde tilføres også vanddamp
stenkul, reagerede jernet med stenkulsasken under dannelse af lavtsmeltende sulfider. Det gjorde jernet "rødskørt", hvorved det revnede og ikke lod sig smede ud til stænger. I 1784 udtog den britiske jernfabrikant H. Cort patent på en ny ovntype, puddelovnen. På