stendige
Stendige, se stengærde.
Stendige, se stengærde.
Stender-Petersen var medlem af det polske videnskabsakademi fra 1933, af Videnskabernes Selskab fra 1943 og af Det lærde selskab i Århus fra 1946. Læs mere i Den Store Danske slavisk filologi lingvistiklingvistik Eksterne links Adolf Stender-Petersen – Aarhus Universitetshistorie
stendiger, der er en jordvold, hvis ene side (udsiden) er opbygget af kampesten. Mange danske skove er endnu omgivet af stendiger, da de skulle hegnes ifølge Fredskovsforordningen af 1805. Både stengærdet og stendiget egner sig til at blive beplantet med
stendige tilføjet i 1830'erne for at beskytte fortidsmindet. Øm Jættestue fremstår i sit ydre således betydeligt anderledes end i oldtiden. Datering Jættestuer er bygget i perioden omkring 3300 f.v.t. Dog blev de meget ofte brugt til begravelse flere tusind
stendiger vokser buske som benved, roser, brombær og kræge. Her er gode levesteder for bl.a. lækat og brud, gærdesmutte og gulspurv. Lovgivning Efter Naturbeskyttelsesloven er "sten- og jorddiger o.l." beskyttet; dvs. at også diger lavet af sand, tang eller græs
stendiger. Den yngre del af kirkegården omgives mod både øst og vest af træbevoksede jordvolde. Hovedindgangen til kirkegården er en køreport opført 1775 indrammet af murede rødstenspiller. Indgangspartiet har paralleller hos de øvrige nørholmske kirkers indgangspartier, dvs. Torstrup, Hodde og
stendiger. Mod nordvest ligger Spøttrup Borg, mens herregårdene Bustrup og Kærgaardsholm ligger mod syd. Kirkebygningen Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder særligt det
indhegnes af et middelalderligt stendige fra 1500-tallet. Kirkegårdens hovedindgang er via en køreport med indgangs- og fodgængerlåge placeret mod sydøst. Læs mere i Den Store Danske folkekirken kirkearkitektur Eksterne links Danmarks Kirker Bederslev Kirke på sogn.dk Bederslev Kirkes hjemmeside
stendiger mod nord, øst og vest samt af en kampestensmur mod syd. Der er indgang mod syd. I kirkegårdens sydende står et hvidkalket ligkapel fra omkring 1900, og ved kirkegårdens østende findes nyere graverfaciliteter. Kirkebygningen Kirken udgøres af en romansk
stendiger. Mod nord afgrænses kirkegården af hæk. Kirkebygning Kirken består af et romansk kor og skib, der primært er opført af granitkvadre, selvom der også findes munkesten enkelte steder i murværket. I sengotisk tid kom vesttårnet til, og foran syddøren