sten
Sten er hårde stykker af bjergarter, der er større end grus og mindre end blokke; inden for geologi og geoteknik ofte afgrænset som fraktionen mellem 64 mm og 256 mm i tværsnit (se også sedimenter). Sten aflejres hovedsageligt af gletsjere
Sten er hårde stykker af bjergarter, der er større end grus og mindre end blokke; inden for geologi og geoteknik ofte afgrænset som fraktionen mellem 64 mm og 256 mm i tværsnit (se også sedimenter). Sten aflejres hovedsageligt af gletsjere
(Symbolleksikon)
Sten, mange kulturer har tillagt eller tillægger sten eller bestemte sten særlig betydning. Sten har været forbundet med frugtbarhed (fallossymbolik) og skabelse (jævnfør også meteorsten), guder (fx Mithras) blev født af sten, stenen ses som en parallel til Moder Jord
(Nordisk Mytologi)
Sten, er meget tidligt blevet anvendt til forarbejdning. En forhistorisk periode, stenalderen, har navn efter det dominerende materiale til redskaber m.m. De tidligste kunstneriske fremstillinger er helleristninger på klippesider. Også senere finder man stenkunst, fx billedsten og sten, hvori der
Sten, (identisk med subst. sten), drengenavn af nordisk oprindelse, jf. svensk Sten, norsk Stein og islandsk Steinn; skrives i dansk hyppigt Steen. Navnet var især almindeligt i 1950'erne og 1960'erne. I 2024 bar 1.871 danskere Sten som første
Stengun er en populær betegnelse for en serie 9 mm maskinpistoler fra 2. Verdenskrig. Stenguns havde en skudhastighed på 450-550 skud i minuttet. Pga. sin simple konstruktion og lille størrelse blev den populær blandt de europæiske modstandsbevægelser under 2
stenen sættes (skubbes). Med kosten fejes isen foran stenen dels for at fjerne løs is, fugt og urenheder, dels for at gøre isen glat vha. varmeudviklingen. Dermed roterer stenen ikke så meget og glider hurtigere. Fejningen kan få en sten
sten og planter. Kiselalgerne er især talrige i lysåbne vandløb om foråret. Algerne sidder på sten, planter, gruspartikler og i de øverste mm af sandbunden. Selv i de reneste danske vandløb er der tilstrækkeligt med næringssalte til at dække planternes
sten- og klippeflader med mindre sten. Det har efterladt en skålformet fordybning med relativt jævne sider. Bunden er ofte glat, hvilket kan skyldes, at den sten, man har været brugt til at hugge gruben med, har været finkornet. Nogle fortolkninger
Stenens overflade præpareres så med vand, lidt salpetersyre og gummi arabicum for at fæstne motivet stærkere på stenen og gøre motivets omgivelser mere vandsugende. En olieholdig tryksværte valses nu ud over stenen og vil klæbe til motivet – men afstødes på
stenene på lappen er klar til tørring. Overfladen på håndstrøgne sten bliver pga. fremstillingsmetoden aldrig helt glat, hvilket sikrer et større spil i det færdige murværk end ved anvendelse af maskinfremstillede sten. Ved fremstilling af blødstrøgne sten efterlignes håndstrygning maskinelt