stave
Stave, lysfølsomme sanseceller i øjets nethinde, se øje.
Stave, lysfølsomme sanseceller i øjets nethinde, se øje.
stavelse højst have én konsonant før og efter vokaldelen, og der er til hver stavelse knyttet en tone. Ser man på den del af stavelsen, der udgøres af vokaler og konsonanter, er der i standardkinesisk kun 398 forskellige stavelser, men
stavelse. Her føles der behov for at indskyde en metrisk pause af samme varighed som den manglende stavelse. Der kan i de forskellige vers- og strofetyper mangle flere stavelser, såvel betonede som ubetonede, hvad der giver et stort antal katalekstyper
stavelse efter en trykstærk stavelse ligger højere end denne, jf. tonelejet på hhv. første og anden stavelse i fx sommer. Dette kaldes omlæggermelodi. I de fleste andre sprog er det omvendt, dvs. at de har retligger(melodi), hvor tonen falder
stavelse er i de fleste sprog den mindste rytmiske enhed (se dog også mora). Den typiske stavelse er centreret om en vokal, kaldet stavelsestop, med eller uden forudgående og efterfølgende konsonant(er). Dansk tillader stavelser af meget forskellig kompleksitet, fx
stave er et multiplikationshjælpemiddel opfundet af J. Napier og beskrevet i hans Rabdologiae (1617). Der er ni forskellige stave (svarende til 1- til 9-tabellen), hvorpå der er tegnet rektangler, hvert gennemskåret af en diagonal med tal over og under
stavelser, dvs. stavelser, der ender på en vokal. Dette kom ved overgangen fra fælles indoeuropæisk til protoslavisk til varigt at præge de slaviske sprog. En række bøjningsendelser mistede den afsluttende konsonant, hvad der reducerede formernes antal, jf. oldkirkeslavisk nom. og
Åben stavelse, stavelse, der slutter på vokal, fx alle stavelser i lyse og dynamo. Inde i ord er stavelsesgrænser ofte uklare.
stavelse af en tonestigning, og derefter falder tonehøjden jævnt gennem de følgende tryksvage stavelser. I bornholmsk har de tryksvage stavelser jævnt stigende tone fra den lave trykstærke stavelse. I mange former for jysk følges en høj trykstærk stavelse af et
stavelser og morae: Hvorimod stavelse betegner den lydenhed, der kan bygges op omkring en enkelt vokallyd, betegner mora en rytmisk enhed, der styres af, hvor lang tid det tager at udtale lyden. Eksempelvis kan orden kantan ‘let; enkelt’ deles i