stavbakterier
Stavbakterier, stavformede bakterier.
Stavbakterier, stavformede bakterier.
stavbakterier, der kan danne endosporer, dvs. en spore inde i bakterien. Bacillus er store bakterier, indtil 5 μ lange og 1-2 μ brede, der oftest ikke adskilles, når de har delt sig, og derfor findes i kæder. De fleste
stavbakterie (Vibrio cholerae). Der findes flere undertyper af bakterien, men alle danner et kraftigt giftstof, koleratoksin, der får tarmslimhindernes celler til at udskille store mængder vand og salte. Sygdommen opstår 1-2 døgn efter smitte med pludseligt indsættende opkastning og
stavbakterier af slægten Legionella. Navnet på sygdom og bakterie skyldes, at det først erkendte sygdomsudbrud forekom blandt amerikanske veteransoldater ved et møde i 1976. Bakterierne lever i vand i naturen, men kan også formere sig i vandbeholdere, køle- og befugtningsanlæg
stavbakterie, Listeria monocytogenes. Den findes vidt udbredt i naturen, herunder i tarmkanalen hos mange dyr og mennesker. Hos fx geder og køer kan den spredes til mælk via yveret eller til kød, hvorved smitten kan spredes til mennesker. Store sygdomsudbrud
Parvobakterie, (af lat. parvus + gr. bakterie), en bakterie, der hører til en gruppe som regel små og ubevægelige stavbakterier, som ikke er sporedannende.
stavbakterien Yersinia pestis. Sygdommen var ligesom kolera og kopper umådelig frygtet tidligere pga. tilbagevendende store epidemier, fx den sorte død i Europa omkring 1350, da 1/4 af hele befolkningen omkom. Ved den seneste epidemi i København i 1711 døde i
stavbakterier med endestillede flageller. De danner ikke sporer. Normalt ånder de med ilt fra luften, men under iltfrie (anaerobe) forhold kan en del af dem udnytte nitrat i stedet for ilt gennem denitrifikation. Visse former kan endog hente energi ved
stavbakterier i familien Enterobacteriaceae. De vigtigste arter er Yersinia pestis, der forårsager pest, og Y. enterocolitica, der er årsag til yersiniose. Yersiniose er en akut tarmbetændelse meget lig salmonellainfektion, men i modsætning hertil er yersiniose forekommet mindre hyppigt i slutningen