staldmester
Staldmester, person, der beskæftiger sig med hestens pasning, pleje og brug; titlen kan opnås ved en landbrugsuddannelse med heste som linjefag.
Staldmester, person, der beskæftiger sig med hestens pasning, pleje og brug; titlen kan opnås ved en landbrugsuddannelse med heste som linjefag.
Christian 8.s guldkaret fra 1840 i forbindelse med nytårskuren ses biløberen normalt bag på kareten. Der er i dag ansat fire biløbere i Staldetaten, der desuden tæller staldmester, kusk, livkusk og medhjælpere. Læs mere i Den Store Danske Staldetat
Comes stabuli er et latinsk udtryk for kejserlig staldmester.
staldmester i den romerske kejsertid. Embedet genfindes senere ved det franske hof, hvor dets myndighedsområde blev udvidet betydeligt i 1200-1400-t., således at dets indehaver blev øverste embedsmand under kongen. Under kongens fravær og i krigstid havde han udvidede
staldmester og en vognmester, mens ordensvæsenet administreres af Ordenskapitlet, der står under kabinetssekretæren i dennes egenskab af ordenssekretær. Prinsgemalen, prins Henrik, prins Joachim og prinsesse Benedikte råder hver over et sekretariat, der er ledet af en sekretariatschef, mens kronprinsparrets hof
staldmester'; udtalen med [-ɕ-] påvirket af fr. maréchal), feltmarskal, generalfeltmarskal, feltherre, øverste generalsrang, højeste landmilitære grad. Marskaltitlen bruges ikke længere i det danske forsvar. I Frankrig, Kina, Rusland og Storbritannien kan den tildeles en officer, som har vundet afgørende slag
staldmester, livkusk, kusk og biløbere ca. 20 ride- og køreheste, et større antal kareter og hestevogne og et museum. Til Staldetaten hører endvidere hoffets vognmester og chauffører og ca. 20 biler. Staldetaten har til huse i ridebaneanlægget ved Christiansborg Slot
(Dansk Biografisk Leksikon)
staldmester, 1679 1. staldmester og 1680 overstaldmester. H. stod i høj yndest hos kongen og hørte til dennes nærmeste omgivelser. Som staldmester gjorde han udmærket fyldest, således var det berømte stutteri på Fr.borg hans værk. Han benyttedes også i forskellige
(Dansk Biografisk Leksikon)
staldmester i kurbrandenburgsk tjeneste og til sidst som kgl. preussisk staldmester i Groningen. Et stort maleri af ham på Fr.borg fra 1697 (af P. van der Hult) har indskriften Dania rae nutrit hvilket tyder på at W.v.A. dengang var i
(Dansk Biografisk Leksikon)
staldmester og kammerjunker. Kongen gav ham selv disse udnævnelser ved sit hof 1649. 1650 fulgte han grev Christian Rantzau (1614-63) til Wien og benyttede lejligheden til at besøge Ungarn. 1651 naturaliseredes han som dansk adelsmand. 1655 fik han Antvorskov