stadsret
Stadsret brugtes som betegnelse for en lovgivning, som var gældende i en større by, betegnelsen går tilbage til det sene 1100-tal. Læs mere i Den Store Danske købstadslovgivning
Stadsret brugtes som betegnelse for en lovgivning, som var gældende i en større by, betegnelsen går tilbage til det sene 1100-tal. Læs mere i Den Store Danske købstadslovgivning
stadsret af 1443 forlæg for andre byers stadsretter, mens Christian 2.s forsøg på i 1522 at gennemføre en fælles stadsret for hele riget, som man havde det i Norge fra 1276 og i Sverige fra 1350, mislykkedes. Først med
Stadsret er navnet på den lov som købstaden Tønder fik i 1243. Loven, der var på latin, var en kopi af den stadsret, der blev brugt i hansastaden Lybeck. Det var byrådet i Tønder, der bad om at få en
Stadsret var Slesvigs middelalderlige købstadslovgivning. Loven, der var skrevet på latin, stammer i den bevarede udgave fra 1200-tallets første halvdel, men indeholder kongelige privilegier, der kan gå tilbage til Svend Estridsens regeringstid. Loven blev overført til mange nørrejyske købstæder
stadsret fra den 5. januar 1443. Dele af Ribes stadsret var taget fra stadsretten i den tyske hansastad Lybeck. Ribe stadsret blev overført til Nyborg. Riberret har lige siden 1500-tallet haft ry for at være streng, således som det
stadsret og en besiddelsesretlig aftale mellem flere medejere af en adelsborg. Borgfred udstraktes også til det retsdistrikt, der hørte til en bestemt borg eller købstad. I ældre dansk ret modsvaredes det af stadsret og gårdsret. Som tysk retsbegreb forsvandt borgfred
Stadsret, hvilket medførte, at en af rettens dommere blev formand for kommissionen. Anvendelse af tortur blev afskaffet, men efter J.F. Struensees fald i 1772 hurtigt indført på ny og først endeligt afskaffet i 1837. Inkvisitionskommissionen blev efter forslag fra De
Stadsret og Tønder Stadsret en kvindelig tyv, der havde stjålet så meget, at hun efter de almindelige regler skulle hænges, af hensyn til hendes ærbarhed begraves levende. Kvinder kunne heller ikke påtvinges deltagelse i den kollektive hæftelse, som efter Jyske
stadsret fra 1254, der nærmest har karakter af en kontrakt mellem biskoppen og borgerne, får sidstnævnte bl.a. græsningsret til deres kvæg syd for Rosbækken ved nuværende Tuborg mod forpligtelsen til at forsvare byen. I 1259 besatte Christoffer 1. København, men
stadsret, der tidligere var gældende i Lybeck og især regulerede købmændenes handel. Den lybske ret blev nedskrevet på latin i 1224 og findes overleveret i flere forskellige versioner både på latin og nedertysk, herunder en trykt version fra 1509 og