støvfang
er den øverste del af frugtanlægget, hvorpå pollenkorn lander ved bestøvningen. Læs mere i Den Store Danske støvvej kim
er den øverste del af frugtanlægget, hvorpå pollenkorn lander ved bestøvningen. Læs mere i Den Store Danske støvvej kim
støvfangets øvre del ikke er afskærmet af en membran. Når støvknappen åbner sig, får støvkøllernes basis derfor omgående kontakt med støvfanget. Begge støvkøller bliver hurtigt gennemblødt af væske fra støvfanget. Dette får utallige pollenkorn til at spire med pollenrør, som
støvfangets modtagelige del og afsætter en større eller mindre mængde pollen. Selvbestøvning Visse arter af hullæbe er selvbestøvende, idet støvfangets sterile spids mangler eller er stærkt reduceret. Dermed er der ingen barriere mellem støvknappen og støvfangets modtagelige del, og der
støvfanget højt, men udvikler ganske korte støvtråde, hvorved støvknapperne placeres dybt nede i kronrøret; pollen herfra kan ikke fastholdes og spire på blomstens eget støvfang. Et besøgende insekt vil få pollen afsat nær snablens spids, hvorved kun blomster med korte
støvfang. Bestøvning sker oftest vha. dyr eller vind og er sammen med den efterfølgende befrugtning og frøsætning en afgørende del af enhver plantes livscyklus. Pollen overføres enten 1) mellem knap og fang inden for samme blomst (selvbestøvning, autogami), 2) mellem
støvfanget, hvis overflade skal opfange pollenkorn under bestøvningen. Dernæst er griflen, der hæver støvfanget frem for at lette bestøvningsprocessen, og som udgør det væv, pollenrør (pollenkorns udvækster med de hanlige gameter) skal vokse ned igennem for at nå til den
støvfang, findes hver for sig eller samlet i en blomst, sædvanligvis anbragt på en fælles akse omgivet af blomstens kronblade. Under blomstringen danner planten mikrosporer, som udvikles til hanlige gametofytter, og makrosporer, som udvikles til hunlige gametofytter. Den hunlige gametofyt
støvfangets celler kunne genkende, for at pollenet spirer, og en befrugtning kan finde sted. Overførslen af pollen fra støvknapper til støvfang kaldes pollination eller bestøvning. Pollen kan variere i form (kantede, kuglerunde eller ellipseformede) og i størrelse fra meget små
støvfanget af en blomst på samme individ. Selvsterilitet kan være absolut eller delvis (partiel) og kontrolleres af forskellige arvelige faktorer. Fx kendes fra kløver og andre slægter i ærteblomstfamilien et system, der kontrolleres af såkaldte multiple alleller, dvs. flere alternative
støvfang, griffel og frugtknude. Den øverste region, støvfanget, er det område, hvorpå pollenkorn lander ved bestøvningen. Griflen er et mellemstykke, der gennemvokses af de spirende pollenrør på deres vej ned til frøanlæggene i frugtknuden, som er den nedre, udvidede del