støttevæv
Støttevæv, samlebetegnelse for de mekanisk stive væv, hvoraf skelettet er opbygget, se bindevæv, brusk og knoglevæv.
Støttevæv, samlebetegnelse for de mekanisk stive væv, hvoraf skelettet er opbygget, se bindevæv, brusk og knoglevæv.
støttevævet, der går tabt, jo vanskeligere er sygdommen at standse. Det gælder især for kindtænderne, hvor parodontitis hurtigt kan medføre tab af så meget støttevæv, at tandkødslommerne får forbindelse til området mellem tændernes rødder. Derved vanskeliggøres renholdelsen betydeligt. Ofte resulterer
støttevæv, hvoraf hvirveldyrenes knogler er opbygget. Som andre binde- og støttevæv, fx bruskvæv, består knoglevæv af celler lejret i en intercellulær matrix, knoglematrix, der giver vævet dets specifikke mekaniske egenskaber. Sammensætning og knogledannelse Knoglematrix er sammensat af organisk og uorganisk
støttevæv (glia) kan ved dannelsen af arvæv give senere symptomer, fx epilepsi pga. irritation af nærliggende funktionsduelige nerveceller. Nervesystemet er særlig følsomt for sygdom under udviklingen i fosterstadiet og i barndommen. Hos det fuldbårne barn er samtlige nerveceller anlagt, og
støttevæv, og en genskabelse af helt normale forhold er ikke altid mulig. I nogle organer, fx hjertemuskel og hjernevæv, er der ingen eller ringe mulighed for gendannelse af specialiserede organceller. Helingen sker her kun ved nydannelse af støttevæv, i hjernen
støttevævene, knoglevæv og brusk, som også indeholder store mængder bindevævsfibre, men har en anden sammensætning. Bindevæv er kendetegnet ved at indeholde celler af typen fibroblaster, som danner en ekstracellulær matrix, dvs. en sammenhængende struktur uden for cellerne, sammensat af stærkt
støttevæv, der i lighed med knoglevæv kan modstå en trykbelastning. Størstedelen af hvirveldyrenes skelet anlægges i fosterlivet som et bruskskelet. Hos bruskfiskene (hajer, rokker og havmus) forbliver skelettet opbygget af brusk. Hos de øvrige hvirveldyr erstattes store dele af bruskskelettet
støttevæv (glia, se hjerne). En ret sjælden kategori af kræftsvulster udgår fra kimceller i testikler og æggestokke. Alle de nævnte kræftformer fremtræder som faste svulster, fordi de danner en knude på oprindelsesstedet. Kræft udgået fra bloddannende væv danner sjældent lokaliserede
i den færdigudviklede organisme, fx binde- og støttevæv og blodkar. Mesenchym udvikles helt overvejende fra det mellemste kimblad i fosteret, mesodermen (se fosterudvikling). Hos dyriske svampe findes under overfladens dækceller mesenchym i form af en geléagtig substans med spredte celler.
Neuroglia, (gr. neuro- + glia), centralnervesystemets støttevæv.