sprydsejl
Sprydsejl, firkantet sejl, hvis forreste lig (kant) fastholdes mod masten, og hvis øverste, frie hjørne holdes oppe af et diagonalt stillet rundholt, et spryd. Anvendes fortrinsvis i mindre, en- eller tomastede, åbne fartøjer.
Sprydsejl, firkantet sejl, hvis forreste lig (kant) fastholdes mod masten, og hvis øverste, frie hjørne holdes oppe af et diagonalt stillet rundholt, et spryd. Anvendes fortrinsvis i mindre, en- eller tomastede, åbne fartøjer.
En bøjert er et middelstort, nordeuropæisk sejlfartøj af hollandsk oprindelse, oftest forekommende i 1600-tallet. Bøjerten har én mast med gaffel- eller sprydsejl samt et forsejl/stagsejl og er forsynet med sidesværd for at formindske afdrift.
sprydsejl og fok. Mindre kragejoller var åbne eller med fordæk, større havde fuldt dæk. Kragejoller, der også kunne ros, blev brugt tidligere som fiskerbåde, færgebåde og lodsbåde. Typen sejler endnu i veteranbådsklubber dels som nybyggede, dels som restaurerede joller. Lokale
m2. Jollen er bygget på knækspant med pramstævn og har sprydsejl. Optimistjollen udbredtes via Danmark og er i dag verdens største klasse. De fleste klubber benytter den til at uddanne børn. Der sejles VM, NM og DM, også for hold.
den vestlige del af Limfjorden. Sjægten blev tidligere roet eller sejlet, rigget med sprydsejl, fok og evt. topsejl; den findes nu også med motor. Snurrevoddets opfinder, Jens Væver, fiskede som en af de første med sjægte i Limfjorden (se fiskeri).
sprydsejl, men også brugt om de klinkbyggede og spidsgattede både, som blev anvendt til fiskeri og transport, især i Lillebælt og syd for Fyn. Disse to- eller tremastede både havde et smakkesejl på hver mast; sejlene var ofte af forskellig
solidt bygget, beregnet til at sættes på grund, så de ved ebbe kunne lastes og losses med hestevogne. De enmastede fartøjer var oprindelig rigget med sprydsejl, senere med gaffelsejl og topsejl eller råtopsejl og 2-3 stagsejl til et bovspryd.