springning
Springning, se ridebanespringning og terrænspringning.
Springning, se ridebanespringning og terrænspringning.
Springning (tidl. ridebanespringning) er den konkurrencegren, der tiltrækker det største antal ryttere. Dressur og military (hvori også dressur indgår) er discipliner, som kræver langt større rideerfaring. I Danmark afholdes klub-, C-, B- og A-stævner foruden et par internationale stævner
springning; ordet ridebanespringning bruges udelukkende som modsætning til terrænspringning. Ridebanespringning afholdes både på udendørs og indendørs baner. I den sværeste klasse i Danmark (svær A) består banen af 12-14 forhindringer (indendørs mindst ti) med maks. 18 spring og 2-3 kombinationer
Springning m/k 1 Military, m/k 1 Roning Singlesculler, mænd Sverri Nielsen Sejlsport 49'er, mænd Daniel Nyborg + Nikolaj Buhl 49'erFX, kvinder Johanne Schmidt + Andrea Schmidt ILCA 6, kvinder Anne-Marie Rindom ILCA 7, mænd Johan Schubert IQ-foil (windsurfing
springning. Historie Sporten har baggrund i militærets træning af kavaleriet i slutningen af 1800-tallet. Den første konkurrence blev afholdt i Paris i 1902, og military kom første gang på det olympiske program i 1912. Indtil 2. Verdenskrig var det
er i ridesport springning på bane med kunstige forhindringer hvis øverste del kan rives ned. Læs mere i Den Store Danske ridebanespringning
springning. De tre typer af bid er trensebid, kandar, der består af bridonbid og stangbid, samt pelhambid. Trensebiddet er leddelt på midten. Kandar bruges til de sværeste dressurklasser. Bridonbiddet ligner trensebiddet, men er noget tyndere. Stangbiddet er forsynet med bjælker
(Symbolleksikon)
springning og dressurridning, under kamphandlinger og processioner og som arbejdsdyr, hvor den bærer byrder, trækker vogne (“hestevogne”) og plove. Populært kaldes en måleenhed for kraft “hestekræfter”, og et tungt arbejde kaldes “et hestearbejde”. De forskellige typer af heste har også