spondæ
Spondæ, (af gr. spondeios knyttet til drikoffer (sponde, hvor man fremførte vers med disse højtideligt virkende versefødder)), versefod med to lange (trykstærke) stavelser (- -).
Spondæ, (af gr. spondeios knyttet til drikoffer (sponde, hvor man fremførte vers med disse højtideligt virkende versefødder)), versefod med to lange (trykstærke) stavelser (- -).
i det klassiske heksameter, hvor den stedvis kan udskiftes med en spondæ −−. Således også hos Sophus Claussen i "Atomernes Oprør", 1925: "Ak Veninder, hver een I fødtes med Kald som Madonna!" Læs mere i Den Store Danske metrik heksameter spondæ
Adonisk vers, (af gr.), antik versform (en daktyl og en spondæ el. trokæ).
Choliambe, (via lat. af gr. choliambos, cholos lam, haltende + iambos jambe), vers; et jambisk trimeter, som i sidste fod har en trokæ el. en spondæ.
spondæ (−−). Verset kræver mindst én cæsur (syntaktisk indsnit, i skemaet betegnet ved kommaer). I nyere, accentuerende sprog bliver heksametret til et kvindeligt, trisyllabisk 6-slags-vers med frie bisyllabler (se metrik). Dog bør femte led bevares daktylisk, ellers går den
del grove nid- og smædedigte. Nogle af hans ofre skal have begået selvmord. Hipponax skabte den såkaldte hinkejambe (choliamben), der slutter med en spondæ (to trykstærke) i stedet for en jambe. Sproget er jonisk med islæt af ikke-græske ord.
Spondeus, se spondæ.
en fast forbindelse af korte og lange stavelseskvantiteter. Et udvalg af disser er flg.: ◡− (jambe) −◡ (trokæ) ◡◡− (anapæst) −◡◡ (daktyl) −− (spondæ) −◡− (kretikus) −◡◡− (korjambe) Som beskrivelsesgrundlag for nyere, takterende vers er terminologien uhensigtsmæssig. Læs mere i Den Store Danske metrik rim rytme vershistorie