spiritualistisk
Spiritualistisk, (se spiritualisme), vedr. spiritualisme.
Spiritualistisk, (se spiritualisme), vedr. spiritualisme.
spiritualistiske samfund, der forkaster barnedåben og afviser enhver forbindelse mellem kirke og stat (se også døberbevægelser), og til venstre af en rationalistisk, humanistisk kulturstrømning, der er mere almenkulturel end egentlig kirkelig. Betegnelsen protestanter opstod i 1529 på Rigsdagen i Speyer
Spiritualistisk teologi Snart efter ankomsten til Bøhmen kombinerede Müntzer sin kritik af den katolske kirke med en spiritualistisk og apokalyptisk teologi; for ham var den personlige erfaring af Helligåndens virke en garanti for, at man tilhørte Guds udvalgte. Med denne
spiritualistiske trosopfattelse med selvfrelse og guddommeliggørelse i centrum støder sammen med de monoteistiske religioner, hvor troen snarere er en frelse fra en selv, fra "at være indkroget i sig selv" (Luther) til en udadrettet næstekærlighed. Tilknytningen til guddommelige magter står
fra Alexandria, skolet i retorik og i allegorisk udlægning af de jødiske skrifter. Han virkede som vandreprædikant og udlagde kristendommen i spiritualistisk retning. Apollos' optræden i menigheden i Korinth, som Paulus havde grundlagt, førte til fraktionsdannelse, som truede Paulus' autoritet.
spiritualistisk observans. Med sin nadveropfattelse, der betonede menneskets gerninger og etisk-sociale ansvar i forhold til Guds nåde, lagde han 1525 afstand til Luthers teologi. I 1529 sluttede han sig til Wolfgang Capito og Reformationen i Strasbourg. I 1530'erne
en rig bankier, som han forfulgte med smædevers dels pga. oprigtigt had, dels som følge af en litterær holdning. Cecco tilhørte den grotesk-komiske modstrøm til tidens høvisk-spiritualistiske poesi, hvilket bl.a. fremgår af hans udveksling af sonetter med Dante.
spiritualistiske, mystiske og apokalyptiske strømninger, hvilket naturligvis blev bestemmende for menighedernes opbygning, liv og lære. De første døberbevægelser Den første døbermenighed opstod i forlængelse af Zwinglis reformationsbevægelse i Zürich i 1525 med Konrad Grebel og Felix Mantz (eller Manz, 1498-1527) som
inden for mahayanabuddhismen, fx den japanske shingonbuddhisme med dens hemmelighedsfulde initiationer i forbindelse med meditation foran mandalaer. Adskillige okkulte og spiritualistiske bevægelser i europæisk historie rummer esoterisk-religiøse elementer, fx frimurerne, rosenkreuzerne, teosofi, antroposofi samt visse nye religioner, fx Scientology.
forståelse for sit emne og respekt om sig selv gennem den spiritualistiske portrætserie Greenlanders (1996-98). Senere har hun aflokket genren nye facetter gennem meta-portrætter i overstørrelse af samme dukke i seriel variation, trykt i kataloget some secret (2002).