spiritualia
Spiritualia, (lat. pl. af spiritualis), trossager.
Spiritualia, (lat. pl. af spiritualis), trossager.
Exercitia spiritualia, (lat. åndelige øvelser), katolske øvelser i selvfornægtelse og selvbetragtning under ledelse af en sjælesørger.
Animuccia, ca. 1500-1571, italiensk komponist, der havde den betydningsfulde post som kapelmester i Vatikanet fra 1555 til sin død, hvor han efterfulgtes af Palestrina. Foruden madrigaler og kirkemusik har Giovanni Animuccia komponeret laudi spirituali, der er forløbere for oratoriet.
af stadig øvelse. Hertil tjener hans bog, Exercitia spiritualia (paveligt godkendt 1548, Åndelige øvelser). Væsentligt for Ignatius er, at det indre, kontemplative liv danner baggrund for et udadvendt, aktivt liv. Denne aktivitet blev grundlaget for den effektivt organiserede orden, jesuitterne.
spirituali (se lauda spirituale); disse blev i begyndelsen af 1600-t. afløst af større værker, oratorier, hvis musikalske forbillede var tidens nye genre, operaen. Den første betydelige oratoriekomponist var Giacomo Carissimi, hvis ca. 15 oratorier (bl.a. Jephte, før 1650, og
eget indre for derved med Guds hjælp navnlig at kunne blive fri for en bestemt last, fejl eller uvane. I praksis kendte allerede ørkenfædrene i 300-tallet til begrebet. Den nutidige form stammer fra Ignatius af Loyola (Exercitia spiritualia, 1548).
udløste. De religiøse længsler er vækstlaget i Vittoria Colonnas poesi og betinger også den genklang, den vakte, bl.a. hos Michelangelo. Rime spirituali (1546, pirattryk) afspejler hendes ikke ufarlige interesse for reformatoriske tanker. Læs mere i Den Store Danske italiensk litteratur
(Dansk Biografisk Leksikon)
spirituali. Fra 1775 knyttedes han til den af arveprins Frederik bekostede store Heimskringlaudgave (I-III, trykt 1777-83); han fik her den opgave at besørge den danske oversættelse idet han dog "efter høi Ordre" skulle lægge Peder Claussøns gamle oversættelse
(Dansk litteraturs historie)
spiritualia (Åndelige øvelser). For Sthen er bønnen en øvelse i gudelighed, hvor en „idelig betenckelse, læsning, hørelse, samtale, oc andre exercitijs, fødis oc rodfestis i vore Sind og Hierter“. Vi har bevæget os langt væk fra Palladius' forklaring på bønnen