spirant
Spirant, (af lat. spirare ånde), inden for fonetik hæmmelyd, lyd ved hvis udtale luften hæmmes, men uden fuldt lukke (fx f og v); jf. klusil.
Spirant, (af lat. spirare ånde), inden for fonetik hæmmelyd, lyd ved hvis udtale luften hæmmes, men uden fuldt lukke (fx f og v); jf. klusil.
Spiranter, (af lat. spirans, gen. spirantis, præs.part. af spirare 'trække vejret, frembringe en luftstrøm'), hæmmelyd, fonetisk betegnelse for en underkategori af konsonanter, se frikativer.
spirant ([ð], som eng. this). Derfor translittereres moderne græsk δ på engelsk ofte med dh, men på dansk med d, ligesom lydværdien [d] i låneord på moderne græsk normalt gengives med ντ. I det græske talsystem har δ talværdien 4. Bogstavet
spirant [ɣ], som var omdannet af klusilen [k], til at danne diftong i udtalen sammen med den foranstående vokal, dog uden at det blev markeret i skriften, fx stege, røg = svensk steka, rök. Bøjningsforhold I den gammeldanske periode undergik sproget
philosophia. Allerede i antikken udviklede fi sig til en spirant, der udtales som dansk f. I matematikken anvendes φ som betegnelse for det gyldne snits talforhold (1,618...). Bogstavet fi har talværdien 500. Læs mere i Den Store Danske alfabet
spiranter, hæmmelyde, fonetisk betegnelse for en underkategori af konsonanter. Frikativer frembringes med en indsnævring et sted i svælg- eller mundhule, fra glottis, stemmeridsen, til læberne, men er modsat affrikater uden fuldstændigt lukke. Ved indsnævringen sættes den udstrømmende luft i uregelmæssige
spiranter, sprogvidenskabelig betegnelse for lyde, hvis passage for luften på artikulationsstedet er så snæver, at der opstår støj. Dansk f og s er fx hæmmelyde. De hæmmelyde, der dannes med en rille i tungebladet, har en særlig kraftig og højfrekvent
(Dansk Biografisk Leksikon)
Spirant i Dansk, i Festskrift til Peter Skautrup, 1956), reformationstidens sprog (udgaven af Jens Peerszøn: "En merckelig grundfest Disputatz" fra 1531, 1956, med indledning, om spiren til en jyskpræget ortografisk norm for dansk skriftsprog), ordhistoriske og sproglig-saglige studier (fx