sphalerit
Sphalerit, (af gr. sphaleros 'svigefuld', fordi det kan se ud som mere kostbare mineraler, og -it), det almindeligste zinkmineral, se zinkblende.
Sphalerit, (af gr. sphaleros 'svigefuld', fordi det kan se ud som mere kostbare mineraler, og -it), det almindeligste zinkmineral, se zinkblende.
sphalerit diamantglans, nefelin fedtglans, osv. Brud og spaltelighed i nogle mineraler, fx glimmer, betyder, at krystalstrukturen er svagere i én retning end i andre, og mineralet kan spaltes i tynde flager vinkelret på denne retning. I andre mineraler, fx fluorit
sphalerit (zinkblende). Pyrit findes som konkretioner (svovlkisnyrer) i de danske kridtaflejringer, de bornholmske alunskifre og i de jyske brunkul. Mineralet, der kendes fra mange mineralforekomster i Grønland, var sammen med sphalerit og galena hovedmineraler i malmforekomsten Den Sorte Engel ved
sphalerit, hvorved der dannes hydrotermale mineraliseringer. Ved ændringer forårsaget af bjergkædedannelse, regionalmetamorfose, udsættes bjergarter for såvel tryk- som temperaturpåvirkning, dvs. der sker både en deformation og en omkrystallisation. Regionalmetamorfe bjergarter er derfor karakteriseret af deformationsstrukturer som skifrighed og foliation og
sphalerit (zinkblende) samt anhydrit og baryt. Desuden indeholder "røgen" mangan, som forbliver opløst og derfor spredes ud over havbunden, hvor det indgår i mangannoduler. Skorstenene består, foruden af sulfider, af anhydrit og baryt. Når sulfidmineralerne udfældes i sprækker under havbundens
op til flere kilometer på den længste led. De er dannet ved, at cirkulerende, hydrotermalt vand har afsat mineraler i sprækkerne. Der skelnes mellem gangmineraler som kvarts, calcit og siderit og malmmineraler som blyglans (galena), zinkblende (sphalerit) og kobberkis (chalcopyrit).
sphalerit kan indeholde mere end 5000 g/t. Der findes nogle få indiummineraler, fx indit, In2FeS4, roquesit, InCuS2 og dzhalindit, In(OH)3. Fremstilling og anvendelse Metallisk indium fremstilles ved elektrolyse af opløsninger af indiumsalte. Det udvindes især af flugtstøv fra
ud over kryolit er siderit (jernspat), galena (blyglans) med et indhold af sølv på 0,7%, sphalerit (zinkblende), chalcopyrit (kobberkis), kvarts, topas og flusspat. Et antal sjældne mineraler er først beskrevet fra Ivittuut, fx bøggildit, bøgvadit, jarlit, kryolithionit og weberit.
sphalerit (zinkblende), magnetit og baryt. Kismalme er meget udbredte i den skandinaviske fjeldkæde og i Appalacherne. Desuden findes de i grønstensbælter på Det Baltiske Skjold, i Canada og Australien samt i "det iberiske pyritbælte". Kurokomalm er ligeledes en typisk kisforekomst
sphalerit) og blyglans (galena). Foruden den sorte malm findes chalcopyritrig (kobberkisrig) gul malm (oko) og en kvarts-pyrit-holdig malm (keiko). De massive malme er omgivet af hæmatitholdige sedimenter og baryt- og gipslag. Malmen er indlejret i vulkanske og sedimentære