spektrofotometri
Spektrofotometri, fysisk-kemisk analyseprincip til identifikation af kemiske forbindelser og bestemmelse af deres koncentration i en opløsning. Se fotometri.
Spektrofotometri, fysisk-kemisk analyseprincip til identifikation af kemiske forbindelser og bestemmelse af deres koncentration i en opløsning. Se fotometri.
spektrofotometri sendes stråling med veldefineret intensitet og bølgelængde gennem prøven, som er anbragt i en beholder (cuvette). Prøven vil så absorbere en del af strålingen: jo mere stof der er i prøven, jo stærkere absorption (jf. Lambert-Beers lov). Måling
tykkelsen af stoffet (se Lambert-Beers lov); absorbansen benyttes ofte i forbindelse med spektrofotometri, hvor et stofs absorptionsspektrum angiver absorbansens afhængighed af bølgelængden. Absorbansen defineres som log(I0/I), hvor I0 hhv. I er lysintensiteten før hhv. efter passage af stoffet.
spektrofotometri også om absorbansens afhængighed af bølgelængden. Hvert stof har sit karakteristiske absorptionsspektrum; faste stoffer og væsker har kontinuerte spektre, mens luftarter ofte viser skarpe, mørke linjer eller bånd, såkaldt diskrete absorptionsspektre; normalt vil atomers være ret enkle, mens molekylers
spektrofotometri og atomabsorptionsspektroskopi; eksempler på den anden gruppe er atomemissionsspektroskopi og fluorometri. Under visse omstændigheder kan en kemisk reaktion i sig selv frigive sin reaktionsenergi som elektromagnetisk stråling (kemi- og bioluminescens), som så kan danne basis for identifikation af en
spektrofotometri, der i videre forstand omhandler mængdebestemmelse med al form for elektromagnetisk stråling. Fotometri er en videreudvikling af kolorimetri, der tidligere var en meget anvendt analysemetode, hvorved man med synets hjælp sammenlignede prøvens farve med en forud fastlagt farveskala. I
spektrofotometri, primært til kvalitativ identifikation af et stof. Spektret af et stof sammenlignes med spektret af et referencestof eller med et spektrum fra en database. IR-spektre er så selektive, at der er meget lille sandsynlighed for, at to forskellige
spektrofotometri. Den absorberede lysmængde udtrykkes som absorbans, A = log(I0/I), hvor I0 er intensiteten af det indgåede, og I intensiteten af det gennemfaldende lys. Absorbansen er proportional med koncentrationen af det absorberende stof (Beers lov). Spektrofotometriske metoder har i dag
spektrofotometri og massespektrometri, har medført, at der ofte måles på meget små mængder eller koncentrationer, hvilket igen har medført, at begrebet mikroanalyse bruges mere upræcist om analyse på små koncentrationer. Også i de tilfælde, hvor der anvendes meget små analyseapparaturer
spektrofotometri, idet de enkelte hæmoglobinformer har forskellige lysabsorptionsegenskaber. Iltmætningen måles på pulsåreblod eller på kapillærblod fra en øreflip med god blodtilførsel; samtidig måles i reglen kuldioxidindhold og pH, idet der derved opnås et mål for lungernes funktion. Den normale iltmætning