sorte munke
Sorte munke, (lat. fratres nigri, egl. 'sorte brødre'), en blandt flere middelalderlige betegnelser for benediktinere, ikke at forveksle med sortebrødre, som var en betegnelse for dominikanere.
Sorte munke, (lat. fratres nigri, egl. 'sorte brødre'), en blandt flere middelalderlige betegnelser for benediktinere, ikke at forveksle med sortebrødre, som var en betegnelse for dominikanere.
Hvide munke, (oversat fra lat. monachi albi), middelalderligt navn på cisterciensere pga. deres hvide, simple dragt, der adskilte dem fra de sorte munke, benediktinerne. De hvide munke må ikke forveksles med de hvide brødre. Se også gråmunke.
er i den ortodokse kirke, især den russiske, en folkelig betegnelse, for en præst. Popen tilhører den lavere, "hvide" gejstlighed i modsætning til den højere, "sorte" (munke og biskopper).
Sortebrødre, nordisk betegnelse for dominikanere, ikke at forveksle med sorte munke, som var en betegnelse for benediktinere.
Munken anses for at besidde en særlig høj moral, og lægfolk lytter til munkene og undlader ofte at kritisere dem for at undgå negativ karma. Munkenes daglige indflydelse Lægfolk støtter munke og klostre med gaver. Munkene gives mad tidligt om morgenen, når de vandrer tavse gennem gaderne med deres sorte
munke ud fra et kristent livssyn plejede gamle og syge. I takt med gennemførelsen af Reformationen i 1500-t. gik klostrenes organisation af sygeplejen i opløsning, og ved de daværende hospitaler i de reformerte lande blev nonners og munkes pleje overtaget af ukvalificerede stuekoner. Selvom renæssancen bliver kaldt "sygeplejens sorte
munk i kosmisk ensomhed og skuer ud over havet. Foran og ligesom over ham bruser det umålelige og blytunge sorte hav ledsaget af skrigene fra en stor flok måger, tyve i alt. Øverst i billedet frigives, bag sløret af drivende
Munken er en meget almindelig dansk ynglefugl og trækgæst i familien af sangere og papegøjenæb. Længden er 14 cm. Hannen er grå med sort kalot, hunnen gråbrun med rustrød kalot. Sangen er en pludrende kvidren afsluttet med en række klare
sort galde (som lokaliseres i milten), gul galde og slim. Intens intellektuel virksomhed regnedes for en af årsagerne til for stor forekomst af sort galde og dermed til en melankolsk tilstand; følgelig er melankolien ofte opfattet som en trussel mod den vise eller, som i middelalderen, mod eneboernes og munkenes
sort eller mørkebrunt glaseret stentøj, især kinesiske teskåle af typen jian, fremstillet under Songdynastiet (960-1279). Fra bjerget Tian Mu i Zhejiang-provinsen i Kina hjembragte japanske munke, der studerede i de zenbuddhistiske klostre, teskåle af denne type, som siden