sort glente
Sort glente trives tæt på mennesker og er stort set altædende. Den bliver 46-59 cm lang med et vingefang på 130-155 cm. Halen er lang, mørk og svagt kløftet. Fjerdragten er generelt mørk og hovedet lyst. Den har
Sort glente trives tæt på mennesker og er stort set altædende. Den bliver 46-59 cm lang med et vingefang på 130-155 cm. Halen er lang, mørk og svagt kløftet. Fjerdragten er generelt mørk og hovedet lyst. Den har
Sort glente (M. migrans) optræder i landet som en sjælden trækgæst, fortrinsvis om foråret. Den er vidt udbredt i Europa, Afrika, Asien og Australien, hvor den mange steder er en af de almindeligste rovfugle. I Asien kan den ses i
glente på en snes par og kongeørn med enkelte. Endvidere kan nævnes stor hornugle, der i 1980'erne vendte tilbage efter næsten 100 års fravær, skestork, den sorte stork og engsnarre. Til gengæld er urfuglen formentlig allerede uddød, og den
er en vulkanø, som ligger i Sundastrædet mellem Java og Sumatra i Indonesien. Den er især kendt for sit store, eksplosive udbrud i 1883. På det tidspunkt havde vulkanen været inaktiv i ca. 200 år. Tidligt på året i 1883
(Trap Danmark)
sort glente. Mange trækkende småfugle raster desuden i krattene. Her kan man se de fleste almindelige småfugle sammen med sjældenheder som lille fluesnapper, karmindompap og pirol. Dansk Ornitologisk Forening har drevet fuglestation på Skagen Odde siden 2008 og foretager ringmærkning
(Naturen i Danmark)
sort glente, havørn, kongeørn og fiskeørn med. Der er også fund fra de boreale bopladser, der viser, at hunden optræder for første gang i Danmark. Det danske landområde har ikke været helt skovdækket. Ind imellem var der også søer og
(Danmarks Oldtid)
sort stork, and, knopsvane, rød glente, havørn, trane, sølvmåge, gejrfugl og krage. Og endelig havde man fanget både pighaj, torsk og gedde. Fiskeriet foregik delvis med faststående fiskeredskaber; der blev på bopladsen fundet en „kalv“ af en flettet ruse. De
(Trap Danmark)
sort-gule humlerovbille.Blandt fuglene hører gulspurv, hedelærke, skovpiber og rødrygget tornskade til de karakteristiske arter, ligesom rød glente ofte ses blandt de mange musvåger, som i vinterhalvåret lægger vejen forbi Mols Bjerge. Af de større pattedyr er rådyr, ræv og
(Trap Danmark)
sort stork. Sidstnævnte er i dag forsvundet, men havørn ses stadig regelmæssigt i og over skoven sammen med andre rovfugle som hvepsevåge, rød glente, duehøg og fiskeørn. Ynglefuglene omfatter især en række hulrugende fuglearter som natugle, rødstjert, træløber, spætmejse, topmejse
(Danmarks Oldtid)
glenten. Men skoven var også stedet, hvor de store køddyr levede. Elgen og uroksen var sammen med kronhjort og rådyr de største. Også vildsvinet var for alvor begyndt at gøre sig gældende. Disse kraftigt byggede dyr traf man navnlig om nætterne, når de fouragerede i skovbunden, mest på sumpede steder