solstråling
er Solens stråling på Jorden. Læs mere i Den Store Danske insolation solarkonstanten
er Solens stråling på Jorden. Læs mere i Den Store Danske insolation solarkonstanten
solstråling. Dette medvirker til at holde temperaturen ved jordoverfladen nede. Derimod absorberer skyer ikke ret megen solstråling. Omvendt vil de fleste skyer absorbere hele den infrarøde stråling fra overfladen og derved bidrage effektivt til drivhuseffekten. Nettoeffekten af skyer er ikke
solstrålingen til opvarmningsformål. I Danmark udgør solindstrålingen i gnsn. 1200 kWh/m2 pr. år på en flade, der er orienteret bedst muligt. En moderne solfanger kan under optimale forhold opfange op til 80% af denne energi. I solfangeren omsættes Solens energi
solstråling. Tilbagekastningen af solenergi vil i sig selv virke negativt på Jordens varmeregnskab og kan derved bevirke en lavere gennemsnitstemperatur ved overfladen. Men da luftbårne partikler sommetider også kan absorbere solenergi og opfange infrarød atmosfærestråling samt indgå i skydannelses- og
solstråling til elproduktion. Solstrålingen fanges af et stort antal spejle, der oftest er placeret på stativer på jorden. Spejlene reflekterer strålerne til et stort hulspejl (i et forskningsanlæg i Odeillo i Frankrig er diameteren fx ca. 40 m), som koncentrerer
solstrålingen; efter store vulkanudbrud har man således målt en kortvarig temperatursænkning over store dele af Jorden. Denne effekt frygtes at blive katastrofal i tilfælde af en såkaldt atomvinter. Læs mere i Den Store Danske luftforurening introduktion til partikler kilder til
solstråling skabte sukkerstoffer samt fri ilt i en primitiv form for fotosyntese. Ilten slap imidlertid ikke straks ud i atmosfæren, men blev kemisk bundet. Oceanerne, hvor blågrønalgerne dengang udelukkende levede, indeholdt store mængder jern, der under oxidation blev udfældet sammen
solstråling. Sygelighed og dødelighed udvikler sig i øvrigt nogenlunde parallelt med forholdene i andre ilande. De oprindelige australiere adskiller sig fra den øvrige befolkning ved at have en dårligere sundhedstilstand; dette viser sig bl.a. ved en højere børnedødelighed og en
solstråling bedre. I landområdet fører mere beplantning også til større varmeafgivelse ved fordampning af vand fra planternes overflade. I tillæg til den større absorption af solenergi, anvendes der megen energi i byen — først og fremmest til boligopvarmning og til trafik
solstråling og infektioner. Hudens sanseorganer og immunapparat registrerer disse påvirkninger, og de mange celletyper i hudens forskellige lag, svedkirtler, talgkirtler, blodkar, nerver, hår og negle sikrer funktionen i et fint afstemt samspil. Sygdomsprocesserne kan omfatte en eller flere af disse