solskoldning
Solskoldning, se lysudslæt.
Solskoldning, se lysudslæt.
Solskoldning (solforbrænding) fremtræder som en øm, rød hævelse nogle timer efter ophold i Solen og klinger af med afskalning i løbet af få dage. Soleksem, der forekommer hyppigt, viser sig som kløende knopper i foråret; mange tåler Solen senere på
solskoldning. Farveændringen skyldes svind af overhudens pigmentholdige celler (melanocytter), formentlig pga. dannelse af antistoffer mod disse celler (se autoimmunitet). Andre sygdomme med autoimmun baggrund, fx stofskiftesygdomme, diabetes mellitus og perniciøs anæmi, kan udvikles hos enkelte. De lyse pletter i huden
kan give anledning til skældannelse i hårbunden. Afskalning i større flager ses ofte i forbindelse med gendannelse af huden efter skader, fx en forbrænding (typisk solskoldning) eller efter skarlagensfeber. Mikroskopiske skæl afstødes normalt hele tiden i forbindelse med overhudens nydannelse.
solskoldning og på længere sigt fremskynde aldersforandringer i huden samt øge risikoen for hudkræft. Immunologiske reaktioner ligger også til grund for en del lægemiddelbivirkninger, der bl.a. ofte viser sig som hududslæt. Hudorganets umiddelbare tilgængelighed for undersøgelse gør, at dermatologien er
solskoldning, der skyldes kortbølget, ultraviolet lys. Tilstanden opstår, når stoffer af porfyrin-natur optræder i hudens blodkar og her aktiveres under lysets påvirkning. Sådanne stoffer forekommer bl.a. i perikon samt i boghvede, som herved kan forårsage en særlig soleksem, fagopyrisme
Førstegradsforbrænding, forbrænding, der er begrænset til overhuden (se hud), der bliver rød. Huden skaller og heler af sig selv på få dage. Førstegradsforbrændinger ses fx ved solskoldning. Se også brandsår.
solskoldning, men især i forbindelse med anden sygdom som lungebetændelse og ved sygdomme medførende svækket immunforsvar. Ca. halvdelen af den danske befolkning smittes; tilbagevendende herpesudbrud ses hos 20%. Nogle har flere udbrud årligt, men oftest aftager hyppigheden i voksenalderen. Normalt
solskoldning. Under solbadning øges melaninproduktionen efter et par dage, men farvningen kan forsvinde igen på et par uger. Afrikaneres og asiaters kraftigere pigmentering skyldes en permanent øget ophobning af melaninkorn i cellerne. Hos mennesket bestemmes hudfarven af flere gener, foruden
solskoldning, hudkræft og tidlig ældning af huden. Beskyttelsen angives som en faktor (Sun Protection Factor, SPF), der angiver, hvor mange gange længere man ved brug af en solcreme kan opholde sig i solen uden at blive forbrændt, sammenlignet med ubeskyttet