solidus
Solidus, (lat. 'massiv, fast, reel'), romersk guldmønt, der blev indført af Konstantin den Store som erstatning for aureus. Solidus vejede 1/72 af et romersk pund (ca. 4,548 g) og skulle have et guldindhold på 98%. De første solidi blev
Solidus, (lat. 'massiv, fast, reel'), romersk guldmønt, der blev indført af Konstantin den Store som erstatning for aureus. Solidus vejede 1/72 af et romersk pund (ca. 4,548 g) og skulle have et guldindhold på 98%. De første solidi blev
solidus var standardmønten, og indtil 700-tallet prægedes også semisses og tremisses på henholdsvis 1/2 og 1/3 solidus. I 960'erne indførtes en let solidus, tetarteron, der var i omløb sammen med den fuldvægtige histamenon. En metalforringelse begyndte efter 1034, og
solidus), l betegner væske (liquidus), og g betegner gas. En lukket beholder, der er udfyldt af en blanding af olie og vand, indeholder to flydende faser: en oliefase og en vandfase. Såfremt olien er fordelt som dråber i vandet, er
solidus mellem ca. 1000 °C og ca. 400 °C. Krystallisationsintervallet spænder over 100-500 °C, afhængigt af den kemiske sammensætning af smelten. Magmaer rige på magnesium og fattige på silicium, natrium og flygtige stoffer som vand og fluor, fx basalt
solidus, som en tillidsskabende overmøntenhed blev møntvæsenet og inflationen stabiliseret. Efter nogen udmøntning af sølvmønt, siliqua, i det senere 300-t. hvilede møntsystemet derefter udelukkende på udmøntning af guld og skillemønt i bronze. Samtidens germanere inklusive det nuværende Danmarks indbyggere
år senere afsat af Odoaker. Han regnes for den sidste vestromerske kejser. Han hed egentlig Romulus Augustus; tilnavnet Augustulus, der er diminutiv og betyder 'lille Augustus', henviser til hans unge alder. Læs mere i Den Store Danske Julius Nepos solidus
Saldo, (ital. 'fast, solid', af lat. solidus), forskellen mellem en kontos debetside og kreditside. Er der overskud på debetsiden, kaldes saldoen en debetsaldo, er det modsatte tilfældet, kaldes den en kreditsaldo.
Sold, (af lat. solidus, romersk guldmønt), soldaterløn, især til hvervede soldater og lejetropper.
solidus), italiensk mønt, præget som sølvmønt i slutningen af 1100-t. til en værdi af 12 denarer. Den blev siden udmøntet mange steder i Nord- og Mellemitalien, fra 1700-t. som kobbermønt. Ved overgangen til decimalsystemet kom en soldo til
Solid, (af lat. solidus fast), fast; urokkelig; pålidelig; grundig; kraftig.