sognestævne
Sognestævner var møder, som tidligere blev afholdt på landet efter gudstjenesten; se kirkestævne. Læs mere i Den Store Danske kirkestævne
Sognestævner var møder, som tidligere blev afholdt på landet efter gudstjenesten; se kirkestævne. Læs mere i Den Store Danske kirkestævne
sognestævne, Kirkestævner var møder, som tidligere blev afholdt på landet efter gudstjenesten. Det havde til formål offentligt at bekendtgøre "Forordninger og andre deslige Befalinger, som angaae hver Mand især" ifølge kgl. reskript af 1740. Et kirkestævne skulle varsles fra prædikestolen
(Danmarkshistorien)
sognestævne. Også i Skåne var stormands-gårdenes klynger af større og mindre huse det almindelige bebyggelsesmønster. Med herredsinddelingen fulgte forsamlingen af alle bofaste bønder på herredstinget, som blandt andet må have haft kompetence til at afgøre tvister imellem to eller
(Danmarkshistorien)
sognestævner, herredsting og landsting som steder, hvor bønder fra større områder fik informationer og havde adgang til drøftelser med ligestillede og mulighed for at opleve et fællesskab og optræde samlet. De var også her udsat for pression og politiske manipulationer
(Danmarkshistorien)
sognestævne var stadig ugens centrale begivenheder. Præsten havde gård og karle og piger som andre landsbyboere, og at han nu giftede sig, måske i stedet for at leve papirløst med sin husholderske, har vel snarere knyttet ham nærmere til menigheden