sofistik
Sofistik, (se sofist), i oldtidens Grækenland sofisternes virksomhed og metode.
Sofistik, (se sofist), i oldtidens Grækenland sofisternes virksomhed og metode.
sofistik, hvis udøvere turnerede med opvisninger i talekunst under stor publikumsinteresse. Vigtigst er Dion fra Prusa, Lukian og Aristeides. Det er desuden karakteristisk for perioden, at der produceredes mange leksika, kompendier og citatsamlinger (Apollodoros fra Athen, Athenaios) med liden litterær
skyldes især Platons negative holdning. En række intellektuelle, der i 100- og 200-t. e.Kr. lagde vægt på retorik og stil og betragtede sig som sofisternes efterfølgere, er blevet benævnt "den anden sofistik", fx Filostratos fra Lemnos og Julius Pollux.