socialt lag
Socialt lag, se stratifikation og social status.
Socialt lag, se stratifikation og social status.
socialt lag, hvorfor der på den måde har været tale om et netværk fra top til bund i samfundet. I princippet var klientforholdet fast og arveligt, så når en patron døde, overtog sønnen sin fars klienter. Mange frigivne slaver blev
socialt lag. I Norden rækker den kendte folkelige dans tilbage til de middelalderlige kædedanse, men i Danmark er det meste af den oprindelige folkelige dans forsvundet; den dyrkes kun som historisk baseret folkedans. I stedet har den sociale dans fra
lag af socialt lavtstående og ofte ufrie embedsmænd, der var afhængige af herskeren. Montesquieu, Adam Smith og Hegel tilføjede geografiske og sociale elementer, som hos Marx blev til den empirisk tvivlsomme idé om, at en særlig "asiatisk produktionsmåde" skulle danne
socialt videnslager. Dette lager tages normalt for givet som den forståelseshorisont, hvori den enkelte uden videre regner med, at ting opfattes på samme måde af andre som af den pågældende selv. Vi går sædvanligvis ud fra, at andre i store
lag i et feudallignende socialt system og måtte bl.a. udføre tvangsarbejde for tutsierne. Efterhånden kom begrebet hutu til at dække over lav social status snarere end over etnisk tilhørsforhold. Således kunne fattige tutsier betegnes hutu, og magtfulde hutuer tutsi. Konger
socialt, og betegnelsen bojarer blev særlig knyttet til klassens øverste lag, hvorfra Bojardumaen rekrutteredes. I indflydelse kunne bojarer derefter konkurrere med de rurikider, der ikke længere var suveræne fyrster. Socialt under bojarerne stod nu deti bojarskie ('bojarbørn') og dvorjane ('hoffolk
lag, placerer han de forskellige positioner i et socialt rum efter flere dimensioner, nemlig efter hvor store mængder kapital, de besidder: dels deres samlede mængde og dels deres økonomiske og kulturelle kapital. Det giver mulighed for mere nuancerede analyser af
socialt aspekt at komme ind i form af tanker om de lavere sociale lags situation og deres ønsker om forbedring. Stoikerne mente, at der eksisterede en naturlig lighed mellem menneskene, eftersom de alle er fornuftsvæsener med lige stor evne til
lag en række udtaler, som de lavere lag fastholdt: fx kyd 'kød', gek 'gik', skodt 'skudt', bøjer 'bøger', kerregård 'kirkegård', kessebær 'kirsebær', gore 'gjorde', ner 'ned', drone 'drukne', seve 'sæbe' mfl. I 1800-t. brugte forfattere som J.L. Heiberg og Chr. Hostrup sådanne træk socialt