sociale insekter
Sociale insekter, se insekter (insektsamfund).
Sociale insekter, se insekter (insektsamfund).
social adfærd hos insekter. Insektsamfundenes fertile hunner kaldes dronninger; fertile hanner hos sociale bier kaldes droner. Insektsamfund er dominerende livsformer i mange habitater og har udviklet en vidtgående arbejdsdeling og en meget effektiv kemisk kommunikation. Arbejdsdeling og evolution I de
sociale, kolonidannende insekter med ufuldstændig forvandling. Termitter, kakerlakker og knælere placeres i ordenen Dictyoptera. Der kendes ca. 2.500 arter, som især findes i troperne og subtroperne. I Sydeuropa findes to arter. Termitsamfund Termitter er små til mellemstore, langstrakte insekter med
En dronning er en forplantningsdygtig hun hos sociale insekter. Læs mere i Den Store Danske insektsamfund
Insekter benytter kemiske signaler i stor udstrækning. Kommunikationen og integrationen blandt sociale insekter som myrer og bier er således helt beroende på enkeltindividers afgivelse af specifikke kemiske stoffer. Signalstoffer hos insekter betegnes ofte feromoner; de er effektfulde kemiske signalsubstanser i
sociale insekter med sterile arbejdere og seksuelt aktive individer. Den sociale levevis medfører som oftest fordele for gruppens enkeltindivider, men nyere studier inden for sociobiologi sandsynliggør dog, at det ikke altid forholder sig sådan. Man taler om altruisme, opofrelse, når
sociale insekter, fx bier og myrer (se insekter (insektsamfund)). I samfund bestående af flere arter med gensidig afhængighed er der tale om rollefordeling mellem de enkelte arter. Grupperinger af dyr med mindre indbyrdes social afhængighed betegnes kolonier, flokke eller grupper
insekter, fx familien Rhipiphoridae, som i Danmark er repræsenteret ved hvepsesnyltebillen (Metoecus paradoxus), der lever som parasit på larver af gedehamse. En del biller, fx visse rovbiller, er knyttet til sociale insekter, fx myrer; nogle plejes endog af myrerne, idet
sociale insekter. Med Robert H. MacArthur (1930-1972) formulerede han den grundlæggende teori bag øbiogeografien, men Edward O. Wilson er mest kendt som grundlægger af sociobiologien, studiet af det genetiske grundlag for dyrs og menneskers sociale adfærd, der især i
sociale insekter, fx myrer og honningbier, er kolonien (samfundet) baseret på et kastesystem med arbejdsdeling mellem formeringsdygtige individer (dronninger, droner) og sterile arbejdere. Visse pattedyr, fx brun og sort rotte, vildkanin og præriehund, lever også i kolonier, ofte med social