smertensmanden
er en billedfremstilling af Kristus, der fremviser sine sår. Det var som andagtsbillede udbredt i senmiddelalderen. Læs mere i Den Store Danske Kristusbilleder middelalderen
er en billedfremstilling af Kristus, der fremviser sine sår. Det var som andagtsbillede udbredt i senmiddelalderen. Læs mere i Den Store Danske Kristusbilleder middelalderen
smertensmand. Maria i solgissel kaldes den særlige afbildning, hvor der er en mandelformet lysglorie omkring Maria med barnet og Kristus som smertensmand viser Kristus, der fremviser sine sår. Inventar og gravminder i Jystrup Kirke I Jystrup Kirke er bænkene udskiftet
smertensmand flankeret af våbnerne for Peder Skram (død 1465) til den nærliggende hovedgård, Voldbjerg og hustruen Ellen Krag. Fra omtrent samme tid som monstransskabet er et sengotisk korbuekrucifiks, der nu er ophængt på skibets sydvæg, og i korets sydøsthjørne er
tornekrone, lanse og kors, blev fra at have været redskaber til ydmygelse og lidelse efter opstandelsen til symboler for Jesu løskøbelse af menneskeheden. De optræder i dommedagsbilleder, hvor de gerne holdes af engle, og i motiver som smertensmanden og nådestolen.
Smertensmanden, hvor Jesu martrede legeme fremvises; nådestolen, hvor Faderen fremholder den korsfæstede søn; pietà, hvor Maria bærer sønnens døde legeme på sit skød; ecce homo, hvor Pilatus fremstiller den piskede og tornekronede Jesus for mængden. Se også krucifiks, ligklædet fra
Smertensmanden" i form af Jesus med ris og pisk i hænderne og bloddråber springende fra den afklædte krop. På korets sydlige murflade er Maria vist siddende med sønnens døde legeme i skødet. Inventar i Lunde Kirke Inventaret i Lunde Kirke
men han har den samme påtrængende, enkle og klare udtryksform som Bertram. Fra Meister Franckes hånd er bevaret to betydningsfulde altre, det ene, Thomasalteret, fra ca. 1424 (Kunsthalle, Hamburg). Blandt mindre tavler er den patetiske Smertensmanden (ca. 1430, Kunsthalle, Hamburg).
smertensmanden betones imidlertid Kristi aktive handlen i frelsen; i Gerhardts egne salmer kommer endvidere en kraftig forsynstro til udtryk, farvet af kristen stoicisme. Berlinerkantoren Johann Crüger optog fra 1647 Gerhardts salmer i sin salmebog, der løbende blev revideret; en samlet
Smertensmand og af Veronika med svededugen. På vestvæggen samme sted ses en fremstilling af Dommedag. Inventar og gravminder i Smidstrup Kirke Inventaret i Smidstrup Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt interessant er den veludførte, gotiske altertavle. Døbefont fra romansk
smertensmand, siddende på en bænk. Den stammer muligvis fra en katolsk sidealtertavle. På alterbordet, som er fra 1966, sidder en alterbordsforside fra anden halvdel af 1500-tallet, som er dekoreret med rombeformer. Prædikestolen er fra omkring 1630 og er udført