slægtebog
Slægtebog, slægtsoversigt, især over adelig slægt.
Slægtebog, slægtsoversigt, især over adelig slægt.
(Dansk Biografisk Leksikon)
slægtebog på ca. 900 sider (univ.bibl. Lund), dels en samling kopibøger (Svenska riksarkivet), indeholdende "allehaande Sendebreve om Slægterne". Slægtebogen (afsluttet 1626, men med senere tillæg) kan siges at betegne højdepunktet af renæssancetidens danske arbejder af denne art, opbygget på et
(Dansk Biografisk Leksikon)
slægtebog bærer mormoderens, Maren Billes, navn, og moderen Lisbet Skram har efter al sandsynlighed arbejdet videre på den. Netop i mormoderens hus opdroges B. efter tidens skik; dog flyttede hun ved moderens død i 1600 til sin moster Maren Skram
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
slægtebogen færdig, overtog døtrene, først Anne og efter hendes død 1658 Birgitte Thott, arbejdet, der blev tilendebragt 1659. Når Sophie Below indsamlede materiale, arbejdede hun som en moderne, professionel historiker, idet hun både benyttede sig af krøniker, herunder Arild Huitfeldts
(Dansk Biografisk Leksikon)
slægtebog; fælles for begge kilder er det træk at brudens modstand måtte overvindes ved bistand fra hendes egen slægt. Ifølge folkevisen var en medbejler under U.s fangenskab nær ved at vinde fæstemøens hånd, men hindredes i sidste øjeblik ved et
(Dansk Biografisk Leksikon)
Slægtebog som han udgav s.m. dr. phil. Albert Fabritius 1940–57 har han sat sig, sin slægt og dansk herregårdskultur et varigt minde. Som en anerkendelse af sit historiske forfatterskab modtog han 1941 den Hjelmstjerne-Rosencroneske stiftelses sølvmedalje, og i
(Dansk Biografisk Leksikon)
Bibliografi i Festskr. H. G. 29.5.1979, 1979. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1955 149f. -Poul Bredo Grandjean: Familien G.s slægtebog, m. tillæg, 1907-08. Torben Glahn: Slægtebog over familien G. I, 1978 65. Glahnsamf. IV-VI, 1941-67.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Slægtebog over afkommet af Anders Sørensen Vedel, 1896 = Slægtebog over afkommet af Christjern Nielsen XIII, XIV, XVI, 3. J. Moller: Cimbria lit. I, 1744 335f. C. Nyrop: Den danske boghandels hist. I, 1870 216–20. P. Stolpe: Dagspressen i Danm
(Dansk Biografisk Leksikon)
slægtebog, og både denne og Albert Fabritius takkes da også i forordet for inspiration og støtte. Imidlertid skabte Mogens Seidelin et værk der ikke blot er et borgerligt modstykke til lensbaronens slægtebog om herregårdskulturen, men som er en selvstændig forskerpræstation
(Dansk Biografisk Leksikon)
slægtebog, udg. Holger Petersen, 1918. (II) Axel Petersen: Stamtavle over Fr. Erasmi Petersens efterkommere, 1884. Samme: Familien Petersen fra Aventoft, samme år. (III) Frederik Carl Christian Linvald: Slægtebogen, 1921. (IV) Th. Hauch-Fausbøll: Slægthåndbogen, 1900 788-90. (V) Torkil Baumgarten