skyldner
Skyldner, se debitor.
Skyldner, se debitor.
skyldners formue fordeles mellem samtlige kreditorer. Såvel fysiske som juridiske personer, dvs. aktie- og anpartsselskaber o.l., kan erklæres konkurs ved afsigelse af et konkursdekret. Konkurs er ligesom udlæg et kreditorforfølgningsinstrument, men ved et udlæg forsøger den enkelte kreditor at få
skyldner erlægger sin ydelse. En skyldner har normalt kun løbedage, hvis det er aftalt eller følger af særlige retsregler, fx Gældsbrevsloven, ifølge hvilken en skyldner har syv løbedage, hvis et gældsbrev lyder på betaling i juni eller december termin (11. juni
Skyldner betaler renter og afdrag. Underskriver et frivilligt forlig. Eller accepterer på anden måde. Vil skyldner ikke erkende gælden, må skyldneren foretage retslige skridt. Forældelsen afbrydes, fx når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom
skyldners undladelse af at betale sine forfaldne gældsforpligtelser pga. økonomiske vanskeligheder. Såfremt en skyldner mener, at vedkommende er insolvent — dvs. ude af stand til at fyldestgøre sine kreditorer til forfaldstid — kan skyldneren anmelde betalingsstandsning over for skifteretten. En anmeldt betalingsstandsning
Debitorskifte betyder indtræden af en ny skyldner i et gældsforhold. Det kan som hoveregel kun ske med fordringshaverens (kreditors) samtykke, at der sker et debitorskifte med en ny skyldner i et eksisterende gældsforhold.
skyldner eller skyldnerens familie til at betale gælden. Også i romerretten forekom gældsfængsel, custodia. Siden middelalderen anvendtes gældsfængsel i de europæiske lande, men omkring 1870 blev det afskaffet i bl.a. Frankrig, Tyskland, Østrig og England, idet det blev anset for
Lex debitoris, (lat. 'skyldners lov'), i dansk international privatret loven i det land, hvori en skyldner har bopæl, mens det i nogle andre landes internationale privatret er loven i det land, hvori han eller hun er statsborger.
skyldner med sit fulde krav, indtil det er betalt. Det er i dansk ret hovedreglen, at flere skyldnere, der hæfter for samme gæld, hæfter solidarisk. Solidarisk hæftelse kan opstå i kontraktforhold, fx ved et gældsbrev, der er underskrevet af flere
skyldners aktiver og sælger dem på tvangsauktion. Provenuet fra tvangsauktionen nedbringer skyldners gæld overfor kreditor. Tvangsinddrivelse kræver et såkaldt fundament, se Retsplejelovens § 478 regler om tvangsfuldbyrdelse. Det kan bestå i form af en dom eller retsforlig. Frivillige forlig, hvis der