skind
Skind, dyrehuder med eller uden pelslag; se huder, læder og pels.
Skind, dyrehuder med eller uden pelslag; se huder, læder og pels.
(Symbolleksikon)
at sige ham, som det fx opfattes hos bersærkerne i det gamle Norden. Et særlig berømt skind omtales i den græske myte om Jason og det gyldne skind, skindet fra en magisk vædder. I nogle kulturer, især nordamerikanske indianere, brugtes
skind udfyldes og formgives. Betegnelsen udstopning har overlevet fra en tid, hvor man faktisk stoppede fyld ind i et skind. I dag monteres skindet over en anatomisk korrekt kopi af dyrets krop. Efter opskæring i bugen kan skindet flås af
skind med hår, siden 1500-t. fremstillet af buntmagere. Skind er menneskets ældste beklædning, benyttet af fx egyptere, assyrere, babyloniere, etruskere og romere. I tidlig middelalder blev pels båret af mænd, fra 1300-t. også af kvinder. Med opdagelsen af
skindet af den magiske vædder, som Frixos og Helle flygtede på til Kolchis ved Sortehavet; skindet var målet for argonauternes togt, som Jason ledede. Bag myten ligger måske en primitiv metode til udvinding af guld i de lilleasiatiske floder, som
skind til læder og til råmateriale for skindvarer. Garveren forbehandler huderne og skindene med blandt andet udblødning, kalk og fjernelse af hår og andet uønsket materiale. Dernæst garves skindene med vegetabilske garvestoffer, især bark, eller ved mineralgarvning med uorganiske salte
skind kaldes nertz, er uovertruffen som skinddyr. Pelsen er fin, blød, silkeagtig og meget holdbar. Gennem avlsarbejde er der frembragt en række nye farver, således at der foruden vildminkens sorte eller mørkebrune skind findes hvide, beige, grå og blå typer
skind foruden fugleskind er mår, ilder, hermelin, zobel, bjørn, ræv, hare, kanin, bæver, chinchilla, opossum og får. Buntmageren forarbejder skindene ved en form for garvning, hvorved huden skrabes og behandles med mel, fedt, æggeblomme m.m., afhængigt af skindets art. Skindene
skindet. Dette kan afhjælpes ved at tørre eller salte skindet, inden det bringes til et garveri. I princippet er garveprocessen enkel. Efter fjernelse af hår skal huden først blødgøres og vaskes i vandbade med salt og sæbe, hvorefter resterende fedt
skind af mink, ræve og chinchillaer. Mink har domineret pelsproduktionen, og i en periode blev ca. 30 % af verdens minkskind produceret i Danmark, som i 2014 havde en årlig produktion på ca. 18 millioner skind fordelt på ca. 1.400 farme