skamben
er en tidligere anvendt betegnelse for kønsbenet, der er de to symmetriske knogler, der danner den forreste del af bækkenet. Læs mere i Den Store Danske bækken skelet
er en tidligere anvendt betegnelse for kønsbenet, der er de to symmetriske knogler, der danner den forreste del af bækkenet. Læs mere i Den Store Danske bækken skelet
skamben, pubis, og et bagudrettet sædeben, ischium. Saurischierne havde dog også en lang række fælles avancerede træk i forhold til forfædrene: Hos nogle former, bl.a. de former, der regnes som fuglenes forfædre, udvikledes endog et bagudrettet skamben. Ordenen Saurischia omfatter
skamben ikke sammenføjet, hvorved hud, muskulatur og skamben omkranser blæren og urinrøret, der ligger åbne i midten (blæreeksstrofi). Behandlingen heraf er vanskelig og langvarig. Ved en mindre grad af misdannelse er kun urinrøret blottet (epispadi). Ved underudvikling af den ydre
skamben som hos andre krybdyr, men hos avancerede rovøgler udvikledes et bagudvendt skamben som hos fugle. De fleste saurischier uddøde ved afslutningen af Kridt for 66 millioner år siden på nær en undergruppe af rovøglerne, fuglene, der stadig findes. Læs
skamben er sammenvoksede indbyrdes og med lændehvirvlerne; nedadtil er bækkenet åbent, så æggene uhindret kan passere bagud. Halen er reduceret, og de fleste halehvirvler vokset sammen til den såkaldte pygostyl. Halsen er derimod lang, og de 11-25 hvirvler indbyrdes
skamben, hule knogler med luftsække fra lungerne og især de parrede nøgleben, sammenvokset til ønskeben – samt naturligvis tilstedeværelsen af fjer. I dag ved man, at disse karaktertræk fandtes hos en række rovdinosaurer og altså ikke kan bruges til at afgrænse
skamben. Alle indgreb på bughulens organer og de organer, der ligger på bagsiden af bughulen, fx aorta og nyrer, kan udføres ved en laparotomi. I tilfælde, hvor det er øjensynligt, at patienten er alvorligt syg, men hvor det ikke har
(Symbolleksikon)
skamben, oven over kvindens kønslæber. Venus er endvidere, opkaldt efter gudinden, en planet i Solsystemet, stjerner. Den klassiske mytologi udnyttes bl.a. i Shakespeares digt “Venus and Adonis”, ca. 1593, og i Fr. Paludan-Müllers dramatiske digt Venus, 1841. Sophus Claussen