skalle
Skallen er en fisk i karpefamilien. Den er den almindeligste ferskvandsfisk i Danmark og er udbredt i de tempererede dele af Europa og Asien, hvor den også træffes i brakvand. Den har en slank, sølvskinnende krop, bliver sjældent over 35 cm
Skallen er en fisk i karpefamilien. Den er den almindeligste ferskvandsfisk i Danmark og er udbredt i de tempererede dele af Europa og Asien, hvor den også træffes i brakvand. Den har en slank, sølvskinnende krop, bliver sjældent over 35 cm
Skallen svarer til den kamrede del af skallen hos nautiler. Sepia kan regulere sin opdrift og balance ved at fjerne eller tilføje væske til kamrene. Sepia-skaller driver i stort tal i land på den danske Nordsøkyst. De stammer fra
skaller i dyrets længderetning i modsætning til muslinger, hvis to skaller hyppigst er ens med et symmetriplan imellem skallerne. Ofte er begge skaller hvælvede, men nogle former har flad eller konkav ryg- eller bugskal. Skallernes inderside bærer ofte tydelige muskelaftryk
skaller med tydeligt spiralsnoet spir. Andre har flade, hueformede skaller, hvor det spiralsnoede spir er utydeligt eller helt mangler. Skallen kan være forsynet med ribber, knuder, pigge etc. Porcelænssneglenes (familien Cypraeidae) skaller er blanke og ofte med fintfarvede mønstre; i
skallen. Niveauet med næstlavest energi kaldes tilsvarende L-skallen, næste niveau M-skallen etc. Den stærkest bundne skal, K-skallen, kan rumme 2 elektroner. Den næste, løsere bundet skal, L-skallen, kan rumme 8 elektroner. M-skallen kan rumme 16 elektroner
skaller beror på, at de sidste tilstande, der skal besættes for at afslutte skallen, har stor afstand i energi til den næstfølgende, overliggende enkeltpartikeltilstand. De nukleoner, der afslutter skallen, er altså særlig stærkt bundne, hvorved hele kernen bliver mere stabil
skaller tit ses i opskyllet på stranden. Den har ru, hvide skaller, der kan blive op til 15 cm lange. Skallen er afrundet både i for- og bagende og mangler hængseltænder. I stedet har venstre skalhalvdel en trekantet båndplade, mens
Skallens yderside var ofte forsynet med tværribber og knuder, men der fandtes også former med helt glatte skaller. Skallen var opdelt i kamre af tværvægge, der hos mange former var stærkt foldede, især mod fasthæftningen på skallens inderside; udseendet af
skalle og brasen, der æder planktondyr. Den ringere sigtbarhed gør det nemlig vanskeligere for rovfisk som gedde og aborre at fange byttefiskene skalle og brasen, og bl.a. af den grund mindskes rovfiskenes antal og dermed deres mulighed for at holde
skallen dannes. Kappen danner et hulrum rundt om dyret, kappehulen, hvori gæller, gat og kønsåbning er placeret. Kappen (og kappehulen) er det eneste organ, som kan genfindes i alle klasser af bløddyr. Skallen er hos snegle, blæksprutter, søtænder og urbløddyr