skaldethed
Skaldethed, alopeci, se hårsygdomme.
Skaldethed, alopeci, se hårsygdomme.
Skaldethed skyldes manglende celleproduktion i hårfolliklerne. Årsagen kan fx være ældning, men også flere arvelige faktorer og/eller kroppens indhold af mandligt kønshormon, testosteron, har betydning. Kastrerede mænd, fx eunukker, bliver ikke skaldede, ligesom skaldethed er sjælden hos kvinder, hvor det
skaldethed (androgenetisk alopeci) udvikles i vekslende grad hos de fleste mænd fra 20-30-årsalderen og omfatter hårene fortil i tindingerne og på issen. Hårsækkene mindskes pga. en arvelig, øget følsomhed for mandligt kønshormon i disse områder. Ved lokalbehandling med
Akomi, (af gr. a- + kome hår), skaldethed.
Alopeci, skaldethed, defluvium, abnormt øget håraffald, der medfører udtynding af håret, pletvist eller diffust, se håraffald.
Calvities, (lat. calvities, calvitium, af calvus skaldet), skaldethed.
skaldethed og sure tæer. Man opfattede det som efterkrigsgenerationens nihilisme, affødt af opvæksten under 2. Verdenskrig. Først eftertiden har fået blik for Reves humor og ironi og tolket romanen som en tidløs beskrivelse af en ungdommelig persons søgen efter hold
skaldethed. Små hudøer, 3-4 mm i diameter, hver indeholdende 7-20 hårrødder, flyttes fra et område i nakken med blivende hårvækst til den skaldede hovedhud i issen. Metoden er omstændelig, idet der kræves flere behandlinger. Desuden varer det ca
skaldethed har en tendens til at optræde i familier, hvilket er i overensstemmelse med nutidens viden om arveligheden. Lægeprofessionen Der var to forskellige typer af læger i de gamle jødiske samfund: rophe og uman. De førstnævnte tog sig af både
skaldethed. Pjerrotfiguren fik sin klassiske udformning gennem en række fremragende Pjerrotfortolkere på Théâtre des Funambules i Paris (grdl. 1816) med Jean-Gaspard Deburau som den mest kendte. I engelsk pantomime optrådte en figur, clown, som spillede en sekundær rolle, indtil