skalaafkast
Skalaafkast, økonomisk begreb, se faldende skalaafkast, konstant skalaafkast og voksende skalaafkast.
Skalaafkast, økonomisk begreb, se faldende skalaafkast, konstant skalaafkast og voksende skalaafkast.
skalaafkast er en egenskab ved visse produktionsprocesser, som gør det relativt mere fordelagtigt at producere i meget store mængder. Der foreligger et voksende skalaafkast, når forøgelse med en vis procent af indsatsen af råvarer i produktionen øger produktionsresultatet med mere
skalaafkast, inden for økonomi den egenskab ved en produktionsproces, at produktionsresultatet ændres med samme proportionalitetsfaktor som en ændring i indsatsen af samtlige råvarer, hjælpestoffer og arbejdskraft. Konstant skalaafkast antages ofte i økonomiske ræsonnementer, men forekomsten af kapacitetsbegrænsninger eller stordriftsfordele kan
Faldende skalaafkast, aftagende skalaafkast, inden for økonomi det fænomen, at resultatet af en produktion i visse tilfælde vokser mindre end proportionalt med indsatsen af samtlige produktionsfaktorer, fx råvarer, arbejdskraft og energi.
Stigende skalaafkast, se voksende skalaafkast.
skalaafkast, dvs. at produktionen vokser proportionalt med indsatsen af samtlige produktionsfaktorer, og disse faktorer købes på et marked under fuldkommen konkurrence, vil valget af den billigst mulige kombination af produktionsfaktorer tilsige, at prisforholdet mellem dem skal svare til forholdet mellem
skalaafkast, hvad der på sin side fører til ufuldkommen konkurrence på de internationale markeder, dels må der tages mere hensyn til forbrugernes rolle i markedet, noget, som er næsten fraværende i den klassiske teori. Krugmans tilføjer, at forbrugere ønsker valgmuligheder
sparer arbejdskraft herved frem for selv at skulle producere det hele. Moderne handelsteori har søgt at identificere komparative fordele i mere realistiske situationer, herunder bl.a. ved forskelle i resurseudrustning (E.F. Heckscher og B.G. Ohlin) og i tekniske forhold som skalaafkast.
skalaafkast). Et marked kan enten være homogent eller heterogent. På et homogent marked omsættes varer, som køberne opfatter som identiske, uanset hvem der har produceret dem. På et heterogent marked har varerne forskellige synlige karakteristika, som betyder, at køberne kan
skalaafkast, således at det bliver relativt billigere at producere i større skala. Det kan også forekomme, når der er meget store faste omkostninger forbundet med at starte virksomheden. Historiske eksempler på naturlige monopoler er jernbanedrift og telekommunikation. Da baggrunden er