skønhed
Skønhed, se det skønne.
Skønhed, se det skønne.
skønhed). Skønhed i arkitekturen opnås ifølge Vitruvius, når en bygning følger de rette, faste proportionsforhold, der bl.a. bygger på de menneskelige proportioner; når bygningen er opført i den orden, der modsvarer bygningsgenren; når bygningen er veldisponeret, også hvad beliggenheden angår
skønhedens formelle bestemmelse i henseende til orden og harmoni. I Platons dialog Symposion beskrives et sted, hvordan et begær, der vækkes af legemlig skønhed, indeholder spiren til en oversanselig eros, der er rettet mod en højere art skønhed, i sidste
skønhed som deres værkers eneste mål. Digtningen måtte i stedet fastholde splittelsen i homo duplex, 'det dobbelte menneske', ved at skildre dets sataniske fornedrelse og perversitet side om side med dets higen efter sjælenes forening og guddommelig skønhed. Som poesiens
Skønheden og Udyret) og den moderne Orfeus-myte Orphée (1950, Kærlighedens mysterium), komikeren Jacques Tati med modernitetssatiren Mon Oncle (1957, Min onkel) og Robert Bresson med den asketiske Journal d'un curé de campagne (1951, En landsbypræsts dagbog). Den franske
skønhed 1968 La voie lactée/Mælkevejen 1970 Tristana 1972 Le charme discret de la bourgeoisie/Borgerskabets diskrete charme 1974 Le Fantôme de la liberté/Frihedens spøgelse 1977 Cet obscur objet du désir/Begærets dunkle mål Kontakten med kredsen omkring
skønhed og karakter og har ofte en melodi, der minder om en folkevise. Blandt disse findes for eksempel Der er et yndigt land, der blev en populær alternativ dansk nationalsang efter 1844, og den svenske Du gamla, du fria (1844). Nationalsange
skønhed, ofte med melodier, der minder om folkesange. Blandt disse er Der er et yndigt land, som blev en populær alternativ dansk nationalsang efter 1844, og den svenske Du gamla, du fria, som også er fra 1844. De afrikanske landes
skønhed og frugtbarhed; hos romerne hed hun Venus. Afrodite i den græske mytologi Hos Hesiod, omkring 700 f.v.t., er hun en af de ældste gudinder, født i havet af den kastrerede Uranos' sæd. Grækerne afledte derfor hendes navn af afros
skønhed og karisma og udfoldede sig sværmerisk-religiøst, først påvirket af Rousseau og Swedenborg, senere af Madame Guyon i pietistisk retning, i aristokratiske og fyrstelige kredse. Visionær, ekstatisk og profeterende drog hun senere ledsaget af tilhængere og beundrere omkring i