skånske kirkelov
Skånske kirkelov, se kirkelove.
Skånske kirkelov, se kirkelove.
Kirkelove består af sjællandske og skånske kirkelov, det er to love for hhv. Roskilde Stift og Lund Stift fra 1170'ernes begyndelse. Kirkelovene er kortfattede og synes kun at omhandle de forhold, der tidligere havde givet anledning til uoverensstemmelser mellem
kirkelige institutioner med henblik på, at den skulle opfyldes efter giverens død "til bod og frelse for sjælen". Sjælegaver omtales i den sjællandske kirkelov og den skånske kirkelov fra ca. 1170 (se kirkelove) og senere i landskabslovene. Af hensyn til
Skånske Oprør er betegnelsen for en række uroligheder i Skåne 1180-82. Oprørets årsag Oprøret skyldtes især ærkebiskop Absalons hårde styre i Skåne. Hertil kom, at Absalon havde udnævnt sjællandske stormænd til fogeder i Skåne og krævede bispetiende ifølge den skånske kirkelov
indflydelse på kirkegodset. I Danmark kendes ingen kristenret. Derimod blev en sjællandsk og en skånsk kirkelov udstedt i 1170'erne. De fastsatte den verdslige side af forholdet mellem kirke og samfund, deriblandt tiendebetalingen, mens de åndelige forhold blev overladt gejstligheden.
skånske kirkelov (se kirkelove) skulle samfrænder træffe afgørelse i sager, hvor der var spørgsmål om, hvorvidt en mand og en kvinde var for nærtbeslægtede til at leve i ægteskab. Samfrænder virkede efter landskabslovene som nævn, der bestemte en sags udfald
i 1505 og bevarede sin gyldighed, indtil Christian 5.s Danske Lov trådte i kraft i 1683; Valdemars Sjællandske Lov gik derimod af brug hen imod slutningen af middelalderen. Læs mere i Den Store Danske landskabslove Jyske Lov Skånske Lov kirkelove
Valdemars Sjællandske Lov. Valdemars Sjællandske Lov gik af brug i slutningen af middelalderen, mens Eriks Sjællandske Lov bevarede sin gyldighed indtil Christian 5.s Danske Lov fra 1683. Læs mere i Den Store Danske landskabslove Jyske Lov Skånske Lov kirkelove
kirkelige beslutninger) ved mere eller mindre fredelig overenskomst mellem kirken, repræsenteret af biskopper og klostre, og lokale og nationale magthavere; i Danmark kendes sådanne overenskomster fra de skånske og sjællandske kirkelove fra 1100-tallet. Efter reformationerne i 1500-tallet fastsattes
Kirken består af romansk kor og skib af skånsk sandsten fra tidligt i 1100-tallet, en vestforlængelse fra omkring 1275-1325, to våbenhuse, hvoraf det nordre muligvis er fra 1200-tallet, det søndre fra første halvdel af 1400-tallet. Tårnet