skæg
Skæg, se hår (menneskehår) og hår- og skægmode.
Skæg, se hår (menneskehår) og hår- og skægmode.
(Symbolleksikon)
Skæg, se hår og skæg.
skæg igen almindeligt. Romerske mænd fremstilles altid korthårede, og i romersk kejsertid fulgte hår og skæg kejsernes, mens kvindemoden fulgte dels de kejserlige kvinders frisurer, dels de græske. Parykker, særlig blonde, vandt frem hos de velhavende, og af- og indfarvning
skæg og frejdig repræsentant for den nye generation. Film og tv Ud over en række succeser i lystspil, revy og operette blev Marguerite Viby snart en af dansk films mest populære skuespillere i film som Skal vi vædde en Million
skæg og at have vestlige frisurer. Islams generelle billedforbud håndhævedes strengt. I marts 2001 sprængte regimet med henvisning til islam de to kolossale Buddhastatuer i Bamiyandalen i luften. Det affødte voldsomme internationale protester og isolerede Taleban yderligere. I maj 2001 beordrede
skæg og grøn tornekrone. Lændeklædet er blåt og gult. Korstræet er malet brunt med hvide evangelistsymboler og hvidmalet skriftrulle over Kristi hoved med sorte versaler: "Inri". Kirken har også tidligere haft en fløjaltertavle fra ca. 1450-1475. Fra denne findes
skæg, til den hurtige og sikre identifikation af "bekendte", og fra ansigtet aflæses vejledende oplysninger om bl.a. alder, helbred, karaktertræk og stemning. Frisure, minespil og evt. kosmetik eller plastikkirurgiske ansigtsoperationer er velkendte virkemidler i individets bestræbelser på at opnå sine
skæg. Fra 500-tallet f.v.t. lå Apollons ikonografi fast. Som den nøgne yngling optræder han enten alene, fx i kuros-typen, eller i kampscener, fx på vestgavlen af Zeustemplet i Olympia; som kithara-spiller ses han i gudeforsamlinger, således på
skæg, således også i guld- og elfenbensstatuen fra 300-tallet f.v.t. i templet i Epidauros (ikke bevaret), og han ses ofte støttet til en lang stav, som en slange snor sig om, en æskulapstav; denne er siden anvendt som symbol
var fra middelalderen og frem til ca. 1800 betegnelsen for en faglært og lavsorganiseret barber, der også virkede som kirurg og tillige ofte soignerede de badendes hår, skæg og negle på offentlige badeanstalter. Læs mere i Den Store Danske badstue