sivæv
Sivæv, den danske betegnelse for phloem, det væv, der transporterer sukker i planten. Navnet hentyder til de typiske siplader, som er sirørscellernes perforerede endevægge.
Sivæv, den danske betegnelse for phloem, det væv, der transporterer sukker i planten. Navnet hentyder til de typiske siplader, som er sirørscellernes perforerede endevægge.
sivæv dannet af vækstlaget. Ved ringning af træer, fx i forbindelse med udtynding af beplantninger, afskæres hele vejen rundt om stammen en ca. 5 cm bred barkring helt ind til vækstlaget. Derved afbrydes forbindelsen i sivævet; træet dør og udtørrer
sivævet (phloemet). Denne form for blødning skyldes et stort rodtryk opstået ved osmose. Birkesaften kan benyttes til fremstilling af bl.a. birkevin. Blødning fra sivævet i løn giver en sødtsmagende mælkesaft, ahornsirup. Blødning fra sekretkanalerne hos gummiplanten udnyttes kommercielt, idet gummi
Albuminceller, særlig proteinholdige celler i nåletræers sivæv.
tilspidsede celler, som evt. er forveddede. Bast kan udvindes af det yderste sivæv fra træstammer, fx linde-bast, eller fra blade, fx raffia-bast fra raffiapalmen. Begge slags anvendes til vævning, til opbinding i gartnerier og til fremstilling af reb.
sivæv, phloem, som transporterer kulhydrater bort fra bladet og ud til resten af planten. Ledningsstrengene er oftest omgivet af en strengskede, der danner en tæt kappe af celler (parenkymceller eller styrkevæv). Strengskeden er især tydelig hos de såkaldte C4-planter
dannes i plantens blade og transporteres gennem sivævet (phloemet) til skudspidsen. Dér binder proteinet til transkriptionsfaktorer, som aktiverer en række gener og igangsætter udvikling af blomster. Det rødtlys-absorberende pigment fytokrom samt plantehormonerne gibberellin og cytokinin indvirker også på blomsterdannelsen.
Følgecelle, specialiseret plantecelle (parenkymcelle), der udvikles sammen med en sirørscelle hos dækfrøede planter; se sivæv.
Karstreng, ældre betegnelse i botanikken for ledningsstreng, der findes i stængler og blade; består af xylem (vedvæv), der leder vand, og phloem (sivæv), der leder sukkerstoffer. Se også blad.
sivæv). Xylem fører vand og næringssalte fra rødderne op gennem stænglen til bladene; phloem fører kulhydrat dannet ved fotosyntese fra bladene til den øvrige del af planten. Xylem og phloem kan være placeret på forskellige måder i forhold til hinanden