sirener
Sirener, armpadder, se halepadder.
Sirener, armpadder, se halepadder.
(Symbolleksikon)
Sirener, fabelvæsener i græsk mytologi, blandingsvæsener med fuglekrop og kvindeansigt. Deres lokkende sang fra klippeøer fik søfolk til at lide skibbrud mod klipperne. I Odysseen undgik Odysseus' mandskab på skibet deres fortryllelse ved at stoppe ørerne til med bivoks; selv
Sirener anvendes som opmærksomhedssignal i faresituationer over for befolkningen som helhed eller på fx skibe, fyr og større fabriksanlæg. Fabrikker og værfter benytter også sirener til markering af arbejdsskiftets ophør. I Danmark anvendes sirener i fredstid af politiet til at
sirener og S!RENEN, der advarer folk via deres mobiltelefon. De fysiske sirener og S!RENEN aktiveres kun, hvis der udsendes en beredskabsmeddelelse om hændelsen. Beredskabsmeddelelser Beredskabsmeddelelser anvendes som udgangspunkt kun i forbindelse med en akut livstruende situation for et
er en familie af vandlevende, åleagtige halepadder. Der kendes to slægter: Siren med fem arter og Pseudobranchus med to arter. Sidstnævnte kaldes også for mudderarmpadder. De har udvendige gæller og små, men veludviklede forben, hvorimod bagbenene mangler. Derudover har de
Sirener er smukke dødsdæmoner med yndige sangstemmer, som lokker især søfolk i ulykke. Odysseus undgik kun deres fortryllende fristelse ved at stoppe sine svendes øren til med bivoks, mens han selv lod sig surre fast til masten med ordre om
sirena varada (1934, Den strandede havfrue). I 1937 slog han sig ned i Latinamerika, og først efter sin tilbagevenden til Madrid i 1962 fik han international succes med sit lyriske, noget skønmalende teater, bl.a. La dama del alba (1944, Daggryets
og de nye får ikke en chance, men er bare løftestænger for nye stræbere. Leoparden blev filmatiseret af Luchino Visconti (1962). Succesen fulgtes op af Racconti (1961, da. Sirenen og andre noveller, 1963) samt udgaver af Tomasi di Lampedusas essays.
sirener (Sirenidae) omfatter syv arter, der er udbredt i det sydøstlige USA og nordlige Mexico. De mangler baglemmer, og forlemmerne kan også være noget reducerede. Lemmerne bruges da heller ikke synderligt, da arterne er neotene og sjældent kommer på land
ca. 620 f.v.t. til hellenistisk tid, men fortrinsvis i arkaisk og klassisk tid. På græske vasemalerier afbildes harpyierne som fugle med menneskeansigter, meget lig sirener. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – religion græsk religion og mytologi harpy (rovfuglen)