sindhi
Sindhi, (sindhī, sproget i Sindh, dvs. Indus-området), nyindoarisk sprog, der tales af ca. 19 mio. mennesker i den pakistanske provins Sindh og af ca. 2,8 mio. i Indien, især i Bombay- og Delhiområdet. Det er i begge lande
Sindhi, (sindhī, sproget i Sindh, dvs. Indus-området), nyindoarisk sprog, der tales af ca. 19 mio. mennesker i den pakistanske provins Sindh og af ca. 2,8 mio. i Indien, især i Bombay- og Delhiområdet. Det er i begge lande
sindhi, tamil, telugu og urdu. Størstedelen af disse fungerer som officielle delstatssprog i én eller flere indiske delstater. For mange af disse sprogs vedkommende er der tale om betydningsfulde kultursprog med en lang historie og en rig litteratur. I 2004 opnåede
sindhi og punjabi i Pakistan, har maldivisk sin egen skrift. De øvrige indoariske sprog anvender skriftsystemer, der er afledt af brahmi-skriften; således bruger hindi, marathi og nepali devanagari-skriften, gujarati en kursiv variant og punjabi i Indien den specielle
sindhi. Der er også her bl.a. låneord fra bantusproget sidi, som kom over havet med handelsrejsende fra Østafrika til Sydasien fra 600-tallet og fremefter. En mindre hoveddialekt er sulaimani med fire underdialekter i Sulaiman-højderne øst og nordøst for
sindhi og punjabi i Pakistan, urdu i Pakistan og berberisk i Nordafrika; den bruges desuden af muslimerne i Indien. Lokale varianter bruger forskellige ekstra tegn. Tidligere blev tyrkisk (indtil 1928), hausa og swahili skrevet med arabisk skrift. I middelalderen blev
en vigtig by og fik en britisk bydel. Efter Pakistans grundlæggelse i 1947 flygtede mange muslimer hertil fra Indien. I 1990'erne var der adskillige blodige sammenstød mellem disse mohajirs og de oprindelige sindhier. For Hyderabad i Indien, se her.
sindhi, tamil, telugu, urdu, bodo, santhali, maithili og dogri. Størstedelen af disse fungerer som officielle delstatssprog i en eller flere indiske delstater. Læs mere om Indiens sprog, indoariske sprog, dravidiske sprog, mundasprog og sino-tibetanske sprog Religion Indien er et
sindhier, hvilket siden har udløst mange konflikter mellem de to grupper. Karachi er Pakistans vigtigste industriby med bl.a. bil-, stål-, olie- og tekstilindustri. Byen har mange ansigter: brede boulevarder, trange basarer, smuldrende koloniale bygninger, moderne skyskrabere, vidtstrakte slumbyer, en travl
sindhier; flertallet af dem er bønder, mens resten bor i byerne. Landets uddannede elite er de urdutalende folk, som udgør en mindre gruppe. Urdukulturen opstod omkring Mogulrigets administration i midten af 1500-t. med centrum i den indiske provins Uttar
sindhier, som overvejende var bønder; de blev kulturelt trængt og kom i mindretal i Sindh. Siden har der været hyppige og ofte voldelige konflikter mellem de to grupper. Under Afghanistankrigen kom over 4 mio. flygtninge til Pakistan, og flygtningelejre prægede