silikater
er forbindelser mellem silicium, oxygen og et eller flere metaller. Ofte indgår også hydroxidgruppen (OH). Læs mere i Den Store Danske silikatmineraler
er forbindelser mellem silicium, oxygen og et eller flere metaller. Ofte indgår også hydroxidgruppen (OH). Læs mere i Den Store Danske silikatmineraler
Silikat, (dannet af silicium + -at endelse for salte), salt af kiselsyre (siliciumforbindelse).
silikat- og oxidmineraler. Under den efterfølgende udvikling dannedes en jordskorpe ved opsmeltning af materiale i den øvre kappe. Denne jordskorpedannelse kan i dag iagttages i midtoceanryggene, hvor der hele tiden dannes ny oceanbundsskorpe. Jordkloden består derfor i dag af en
silikater, sulfider, tellurider, selenider, carbonater, oxider og hydroxider. Omtrent 1/3 af manganmineralerne er silikater. De fleste af silikaterne, fosfaterne, arsenaterne og sulfaterne, eller over halvdelen af manganmineralerne, indeholder OH-ioner eller H2O. Carbonater, oxider og hydroxider er ofte sekundært dannet
silikater og som metal (Fe), mens LL står for ekstra lavt Fe. Desuden findes en særlig gruppe med de såkaldte enstatit-meteoritter. Mineralogisk set består chondritterne af silikater (70-94 %), metal (0-22 %) og sulfider (4-10 %). Silikaterne er overvejende
silikater, mellem SiO2 og metaloxider; se silikatmineraler. Siliciums forbindelser med metaller kaldes silicider. De er ofte af variabel sammensætning; silicider med lavt siliciumindhold har som regel metalkarakter, mens et højt indhold af silicium oftest giver halvlederegenskaber. Et teknisk vigtigt silicid
silikater. De vigtigste er oxiderne uraninit og begblende samt de gule, grønne og orange mineraler med uranylioner, de såkaldte uranglimmere, der er fosfater, vanadater og silikater som autunit, carnotit, torbenit og uranophan. Forekomster Uran udvindes af flere forskellige typer af
silikater m.m. Aske af passende sammensætning blev tidligere anvendt som udgangsmateriale ved fremstilling af uorganiske salte; specielt har der været en betydelig produktion af kaliumcarbonat (potaske) ud fra træaske og senere, i større omfang, ud fra aske fra forbrænding af
silikater, fosfater, carbonater, oxider og sulfater. Bariums egenskaber egenskab værdi Nummer 56 Atomtegn Ba Navn barium Relativ atommasse 137,327 Densitet 3,51 g/cm3 (20 °C) Smeltepunkt 725 °C Kogepunkt 1640 °C Opdagelse 1774 (C.W. Scheele) Bariumionen er meget stor
silikat, metalioner (mangan, jern) og spormetaller. Fordelingen af bundmaterialet ændres af bioturbation. Sandormen sidder i et U-formet rør i havbunden; den æder sediment fra den ene side og afleverer delvist fordøjet sediment i den anden. Herved dannes en lille