shofar
Shofar, (af hebr. shōpār 'vædderhorn'), læbeblæseinstrument af fladt formet vædder- eller bukkehorn. Det nævnes i Bibelen i forbindelse med krig eller fester og anvendes stadig i jødisk gudstjeneste med signaler bestående af 2-3 toner.
Shofar, (af hebr. shōpār 'vædderhorn'), læbeblæseinstrument af fladt formet vædder- eller bukkehorn. Det nævnes i Bibelen i forbindelse med krig eller fester og anvendes stadig i jødisk gudstjeneste med signaler bestående af 2-3 toner.
shofar) og sang, især knyttet til bibellæsning og bøn. Der anvendes faste melodiske formler (nusah), og de forskellige intonationer, der bruges ved oplæsning af Torahen (Mosebøgerne), salmerne og visse andre bibelske bøger, anføres i teksten med accenter (ta'amim). Ved
er forbundet med forestillinger om dom og tilgivelse. I nytårsgudstjenestens særlige liturgi indgår blæsning i shofar, vædderhornet, som har markeret skelsættende begivenheder i folkets historie, og som også indleder jubelårets frihed. Læs mere i Den Store Danske sabbatår jødiske fester
(Symbolleksikon)
shofar. Shofaren blev anvendt i Templet i Jerusalem og bruges stadig i synagoger i forbindelse med højtider, fx Yom Kippur. Blæsningen er til minde om en række mytologisk-historiske begivenheder, bl.a. Abraham, der på Guds påbud erstattede ofringen af sin