shavuot
shavuot fejres lovgivningen på Sinai, desuden hvedehøsten og høsten af de første frugter (2. Mosebog, 23,16; 5. Mosebog, 16,9-12). I synagogen læses De Ti Bud og Ruths Bog. Læs mere i Den Store Danske den jødiske gudstjeneste
shavuot fejres lovgivningen på Sinai, desuden hvedehøsten og høsten af de første frugter (2. Mosebog, 23,16; 5. Mosebog, 16,9-12). I synagogen læses De Ti Bud og Ruths Bog. Læs mere i Den Store Danske den jødiske gudstjeneste
shavuot, ugefesten, som finder sted syv uger senere til minde om lovgivningen på Sinai, og sukkot, løvsalsfesten den 15. tishrei til minde om ørkenvandringen. Festerne er tillige høstfester for hhv. byg-, hvede- og vinhøsten. Sukkots 8. dag er senere blevet
shavuot. Mens omertællingen er knyttet til byghøsten, fejres på den 33. dag ophøret af en pest, som dræbte rabbi Akiba ben Josefs disciple. Desuden fejres dagen i kabbalistiske kredse som rabbi Simon bar Yohais dødsdag. Både Akiba og hans discipel
shavuot) til minde om lovgivningen på Sinai. Den kristne pinsefest Den kristne pinsefest fejres som fest for Helligåndens komme og kirkens grundlæggelse. I Apostlenes Gerninger (2,1-13) fortælles, at disciplene er forsamlet den 50. dag efter påske. De fyldes
Sivan, (hebr. sīwān, af assyrisk simānu), den niende måned i den moderne mosaiske kalender, den tredje måned i den hebraiske; begynder i maj eller juni. I sivan fejres ugefesten (shavuot). Se også kalender.
Ugefesten, den jødiske pinsefest, se shavuot.
(Symbolleksikon)
shavuot, var oprindelig en fest som afslutning på kornhøsten og med valfart til Jerusalem. Pinsen blev af de første kristne nytydet som minde om Helligåndens udgydelse over urmenigheden, skildret i Ap. Gern. kap. 2. Åndens komme skildres her som et