sfærisk astronomi
Sfærisk astronomi, studiet af himmellegemers tilsyneladende bevægelse på himmelkuglen, formørkelser, astronomiske koordinatsystemer samt positionsbestemmelser ud fra astronomiske observationer; se nautisk astronomi.
Sfærisk astronomi, studiet af himmellegemers tilsyneladende bevægelse på himmelkuglen, formørkelser, astronomiske koordinatsystemer samt positionsbestemmelser ud fra astronomiske observationer; se nautisk astronomi.
astronomi, (1. ord via fr. nautique fra gr. nautikos 'vedr. skib, søfart', af naus 'skib'), sfærisk astronomi, den del af astronomien, der beskriver himmellegemernes tilsyneladende positioner og bevægelser betragtet fra Jorden, som tænkes stillestående i himmelkuglens centrum. Ved navigation til
sfærisk astronomi, optik og statik mv. I 1300-tallet skabtes, især ved universiteterne i Oxford og Paris, en helt ny form for matematik, bl.a. knyttet til den spekulative matematisering af naturfilosofien (jf. Merton-skolen). Ligeledes i 1300-tallet skabte lærere
Værket er et nyttigt redskab til geometrisk analyse i en verden uden trigonometri; Phaenomena, om sfærisk astronomi, samt Sectio Canonis, en aritmetisk musikteori i den pythagoræiske tradition. Læs mere i Den Store Danske matematik matematik i oldtidens Grækenland Pythagoras' sætning
Sfærisk trigonometri er studiet af den indbyrdes afhængighed mellem vinkler og sidelængder i sfæriske trekanter på en kugleflade med radius 1. Sfærisk trigonometri blev oprindelig udviklet som et hjælpemiddel i astronomi og til navigation. Beregning af størrelser i en sfærisk
astronomien blev den plane og sfæriske trigonometri videreudviklet fra dens græske og indiske rødder af bl.a. al-Battani, Abu al-Wafa, al-Biruni og Nasir al-Din al-Tusi. Nye trigonometriske formler, bl.a. sinusrelationen, blev bevist, og de trigonometriske tabeller
astronomi gav anledning til interesse for plan og sfærisk geometri, som det bl.a. gav sig udslag i J. Regiomontanus' De Triangulis fra 1464 (trykt 1533). Selvom regning på papir med de hindu-arabiske taltegn i løbet af 1500-tallet fortrængte
Abu al-Wafa, Abu al-Wafa al-Buzajani, 940-998, persisk matematiker og astronom, som reformerede den sfæriske trigonometri og skrev en Almagest efter ptolemæisk forbillede. Se arabisk astronomi og arabisk matematik.
sfæriske trigonometri behandler problemer i rummet, især knyttet til kuglen og dens overflade. Anvendelserne er mange, især inden for landmåling, astronomi, navigation og rumfart. Plan trigonometri I plan trigonometri kan problemer reduceres til beregning af manglende stykker i en trekant
Sfæriske koordinater i rummet Et koordinatsystem i rummet behøver dog ikke at fremkomme ved en supplering af et koordinatsystem i planen. Man kan således angive beliggenheden af et punkt \(P\) i rummet ved hjælp af sfæriske koordinater. Disse er: afstanden \(r\) fra begyndelsespunktet \(O\) samt to vinkler, \(\theta\) og \(\varphi