servicesamfund
Servicesamfund, samfund, hvori hovedparten af arbejdsstyrken er beskæftiget inden for serviceerhverv, se postindustrielt samfund.
Servicesamfund, samfund, hvori hovedparten af arbejdsstyrken er beskæftiget inden for serviceerhverv, se postindustrielt samfund.
servicesamfund, hvilket beskæftigelsen viser. I 2000-t.s begyndelse er landbrugets bidrag til samfundsøkonomien stærkt reduceret på trods af en fortsat høj eksportkvote. Danmark er blevet et servicesamfund, hvor 80 % er beskæftiget i de tertiære erhverv. Den tertiære sektor kan opdeles
servicesamfund og de hermed forbundne samfundsændringer. Mens 40 procent af Danmarks befolkning omkring 1900 var tilknyttet landbruget, var andelen hundrede år senere under 5 procent. I løbet af århundredet voksede den andel af befolkningen, som bor i byerne, fra 40 procent
servicesamfundet i begyndelsen af 1900-tallet. Hun viser, hvordan kvinder gennem 1900-tallet har uddannet sig mere og mere, og i højindkomstlande endog i en sådan grad, at kvinders uddannelsesniveau har overhalet mænds. Hun viser tillige, hvordan p-pillen har
Singapore, Hongkong, Taiwan og Sydkorea. De fire lande mangler råvarer, men gennemførte en hastig forvandling fra ulande til først industri- og nu servicesamfund. Sydkorea og Taiwan var landbrugssamfund og tidligere japanske kolonier, mens Hongkong og Singapore var britisk kontrollerede bystater.
servicesamfund præges af funktions- og magtforskydninger, ofte hurtige forskydninger, mellem regioner, byer og oplande. EU's kerneområde har form som en banan, der når fra det engelske storbyområde over Hollands randstad og de belgiske storbyer, de tyske bybånd ved Rhinen
servicesamfund med 80 % af arbejdsstyrken i de tertiære erhverv (transport, administration, handel og service). I mange ilande har udviklingen fulgt Fourastiés model, mens den ikke synes at passe på ulandenes erhvervssammensætning. Det hænger bl.a. sammen med, at moderne industri er
Eftersom service og viden er blevet vigtige elementer i produktionsprocessen, taler man om, at industrisamfundet er ved at blive afløst af en anden samfundstype, det postindustrielle samfund, et informationssamfund eller servicesamfund. Læs mere i Den Store Danske industri industrialisering ilande
servicesamfund. Både inden for den overordnede samfundsstyring (det politiske liv) og i virksomheder samt offentlige institutioner er viden og information samt adgang til samme blevet en magtfaktor og en konkurrenceparameter, hvilket bl.a. stiller krav om højere og livslang uddannelse. En
servicesamfund. Landbrugspolitik Ordet landbrugspolitik anvendes i to betydninger, dels om de faktiske indgreb, som en regering og andre foretager for at styre landbrugserhvervets udvikling, fx EU's landbrugspolitik, dels om det økonomiske fag, der analyserer de økonomisk-politiske styringsinstrumenter, som