serafisk
Serafisk, (se seraf), engleagtig; englefrom.
Serafisk, (se seraf), engleagtig; englefrom.
Serafiske brødre, (se seraf), franciskanermunke.
rundt i den jødiske, græske og kristne mytologi. Sangene fremførte Cohen som en dyb og melankolsk recitation, gerne omgivet af serafiske kvindestemmer; ikke mindst denne stil skabte en kult omkring hans person. Læs mere i Den Store Danske folk – musikgenre
(Dansk litteraturs historie)
serafiske af de mange digte, forholdet affødte. Tættere på Agnete-visens afsløring af det fordækte i forholdet, om end selv fordækt, er rimdigtet „Levningen af Uskyldighedsstanden“, ligesom digtene fra 1806. Hun har kaldt ham letsindig, men får at vide, at
(Dansk Biografisk Leksikon)
serafiske Jeanne end det Shawske paradoks anno 1923. Men en fuldkommen sejr blev hendes Geneviève i Gignoux's og Théry's vittige komedie Den grønne Ungdom hvor hun spillede en ung pige der af hensyn til sin mor skal virke
(Dansk Biografisk Leksikon)
serafiske religioner. Jørgen Gustava Brandts fiktionsprosa kom frem efter den almindelige koncentration omkring den lyriske modernisme i 1960ernes første halvdel. Nu kunne igen alt sprog bruges. Først novellerne Stof, 1968 hvis subjektive realisme fastholder forskellige genrer. Derefter en fabulerende erindringsroman
(Gyldendals Teaterleksikon)
serafiske skuespiller Harriet Bosse, formåede at forsone samtiden med hans eksperimenterende religiøst-eksistentielle dramatik omkring år 1900. Udfordringen var de krav om forenkling af spillestil og spilleplads, som han selv siden forsøgte at virkeliggøre på Intima Teatern 1907-10. Teaterbyggeriet
(Dansk litteraturs historie)
serafisk – luderen overblændes af madonnaen. Digtsamlingerne Vers (1887), Stemninger (1892), Bekendelse (1894) og Digte (1898) viser en poet, der gradvist forklares og lutres, da et nyt lys bryder igennem melankoliens flakkende skyggeverden og nådesløse udlændighed. I Jørgensens tidlige digte er
(Dansk litteraturs historie)
serafiske tone i den prærafaelitiske digtning og det enkle, inderlige og forklarede Kristusbillede. Blidt som et olietryk toner Jesus frem som frelser og forsoner. I lyset af „Guds død“ finder der en kristen og kirkelig restaurering sted i epoken, hvor
(Dansk litteraturs historie)
serafiske' digters værksted. Den samme alsidighed er fraværende i Wessels digtning, hvis klare begrænsning er dens bundethed til klassicismens og rokokoens genrer og til franske forbilleder. Ud over den berømte parodi omfatter forfatterskabet kun to mislykkede komedier, en række muntre