serafer
er seksvingede mytiske væsener i Det Gamle Testamente, der omgav Jahves trone og afskar beskueren fra at skue Gud (Esajas' Bog, kap. 6).
er seksvingede mytiske væsener i Det Gamle Testamente, der omgav Jahves trone og afskar beskueren fra at skue Gud (Esajas' Bog, kap. 6).
Seraf, (af hebr. serafim (pl.)), engel med tre par vinger, der står ved Guds trone. Læs mere om engle.
serafer, mellem korsarmene og gyldne patriarkalkors på disse; i midten sidder en blå medaljon med et kors over Kristusmonogrammet IHS, tre kroner og tre nagler. Ordenskæden består af tilsvarende serafer og blåemaljerede patriarkalkors. Ordensbåndet er lyseblåt. Efter en ridders død
som på særegen vis kombinerer ældre legendedigtning med jungiansk psykologi inden for en overordnet kristen ramme. Romanen er den første i Utstein Kloster-cyklusen, som bl.a. omfatter Legenden om Svein og Maria (1968), Perlemorstrand (1974), Leviathan (1979) og Serafen (1984).
serafer. I Daniels Bog, der formentlig skal dateres til 200-tallet f.Kr. eller måske senere, forekommer to engle med individuelle navne, Gabriel og Mikael; sammen med Rafael (Tobits Bog) og Uriel (1. Enoksbog, se Enok) tilhører de gruppen af ærkeengle
Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden: Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,/ hele Jorden er
serafer), over mennesker, dyr og planter helt ned til mineraler. Denne opfattelse har rødder dels i Platons idé om verdens fuldstændighed, dels i Aristoteles' tanker om kontinuiteten mellem ting og begrænsningen ved vore forsøg på at klassificere og opdele. Idéen
Serafisk, (se seraf), engleagtig; englefrom.
Serafiske brødre, (se seraf), franciskanermunke.
(Symbolleksikon)
Seraf, i GT seksvingede væsener, skildret i Esajas 6 i forbindelse med profetkaldelsen. De står rundt om Jahves trone, skjuler ansigtet med to vinger, fødderne med to og flyver med to, dvs. at de forhindrer beskueren i at se Gud