sekundære kvaliteter
er sansekvaliteter, som anses for at være virkninger af de sansede genstandes kvantitative eller primære egenskaber.
er sansekvaliteter, som anses for at være virkninger af de sansede genstandes kvantitative eller primære egenskaber.
sekundære kvaliteter er blot omtolket. Man kan stadig inden for fysikkens naturforståelse hævde, at nogle egenskaber er mere virkelige end andre. Fx at farver ikke rigtigt findes i naturen, men kun er en art illusioner, der skabes i bevidstheden om
sekundære kvaliteter (sansekvaliteter). De konsekvent empiristiske erkendelsesteoretikere, fx George Berkeley og David Hume (se fænomenalisme), benægter den repræsentative kausalteori, idet vi intet kan vide om en ydre, materiel omverden. En anden udbredt teori er den naive (eller den direkte) realistiske
kvaliteter kaldt sekundære i modsætning til primære kvaliteter som fx vægt, form og hastighed (sansekvantiteter). Sansekvaliteterne betragtes ofte som subjektive, idet de forstås som et resultat af sansekvantiteternes indvirkning på sanseorganerne, hvilket indebærer, at de ikke kan tilskrives den sansede
sekundær kunstart. Futuristerne og siden Pirandello søgte i 1900-t.s første del på forskellig vis at tilføre det "kunstneriske" kvaliteter. Med oprettelsen af det dramatiske akademi 1935 modificeredes strukturen med de omrejsende familieselskaber. Først 1947 fik Italien, hvad der minder
kvaliteter er grundlæggende egenskaber, der tillægges de fysiske genstande. De primære kvaliteter som fx masse, vægt, hastighed og form er entydigt målbare (dvs. mulige at bestemme kvantitativt). Derimod optages fx lugt, farve og smag via menneskets sanser, hvis intensitet varierer fra menneske til menneske. Disse sekundære
sekundære sansekvaliteter — eller mellem sansekvantiteter og sansekvaliteter, er almindelig i europæisk filosofi fra 1200-tallet, men blev helt central i 1600-tallet. I bestræbelsen på at opstille et matematisk beskrivbart verdensbillede forsøgte Galilei, Hobbes, Descartes mfl. at vise, at de kvaliteter
kvaliteter ved føden registreres gennem smagssansen, der især er knyttet til tungen, hvis almindelige følesans også er veludviklet og bidrager til registrering af fødens materialeegenskaber. Hos mennesket spiller tungen derudover en helt speciel rolle ved artikulationen af det talte sprog. Til mundhulen er, især hos de landlevende dyr, knyttet kirtler
sekundær kuldebærer (brine) køles i en centralt placeret fordamper og gennem et rørsystem fordeles til de enkelte kølesteder. Der er fordele og ulemper ved begge systemer. For direkte køling taler, at energiforbruget er lavere, dels fordi man undgår den ekstra temperaturdifferens mellem det fordampende kølemiddel og brinen, dels fordi det
Serviceerhverv er baseret på ikke-materielle ydelser leveret af virksomheder eller af det offentlige. Serviceerhvervene har i mange økonomier langt den største andel af beskæftigelsen. I Danmark er det ca. 85 procent (2022). Service som den tertiære sektor i økonomien