seksual-
Seksual-, (af lat. sexualis), vedr. kønslivet (fx seksualdrift).
Seksual-, (af lat. sexualis), vedr. kønslivet (fx seksualdrift).
seksual- eller yngelplejemotivation, heller ikke hvis adfærden ændrer sig som følge af modning gennem levetiden, og ej heller hvis ændret adfærd kan forklares ved simpel træthed i organismen eller ved det specielle fænomen prægning (se adfærdsbiologi). Adfærdsændringer fremkaldt af sansernes
Seksualisme, (lat. seksual- + -isme), stærk optagethed af, hvad der er seksuelt.
Venerofobi, (af nylat. venerophobia, af Venus i bet. 'seksual-' og -fobi), sygelig, overdreven frygt for kønssygdomme, ofte hos personer, der har ringe eller ingen risiko for at pådrage sig en seksuelt overført sygdom.
seksual- og diætteknikker samt gymnastik og massage. Metoder af denne art har været i omløb i Kina siden De Stridende Staters Periode (475-221 f.Kr.) og er senere især blevet udviklet inden for den religiøse daoisme og i forbindelse med
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Seksual Oplysnings Forbundet og var foreningens mangeårige formand, hun kæmpede utrætteligt for en forbedring af uægteskabelige børns familieretlige stilling og blandede sig i talrige social- og seksualpolitiske spørgsmål. Hendes forhold til den etablerede kvindebevægelse, ikke mindst til Dansk Kvindesamfund (DK
(Trap Danmark)
seksual- og voldsforbrydelser er stigende, og flere kvinder kommer på krisecentre. Til gengæld overlever flere danskere en kræftsygdom, færre unge ryger hash og tobak, flere kommer i behandling for stofmisbrug, færre drikker for meget alkohol, og danskerne lever længere; den
(Dansk Biografisk Leksikon)
seksual-vejledning og -oplysning i skolerne. I andre bøger, fx i Jeg søger Plads, 1932 og Ellinor, 1934 beskrev hun unge pigers bevidste kamp for at få arbejde og uddannelse. R. skrev dog ikke udelukkende for børn og unge.-1931 udkom
(Dansk Biografisk Leksikon)
seksual-moralske strømninger i ind- og udland, "det sædelige Lighedskrav". "Til Bod for et sjæleligt Savn at byde os Tilfredsstillelsen af Kjønsdriften i løse Forbindelser, det er at give os Stene for Brød", skrev hun. Hendes stadige spørgsmål: "Skal Kvinderne
(Dansk Biografisk Leksikon)
seksuallov i Sovjetunionen og af de just indledte Moskvaprocesser. Kort efter udgav hun pjecen Kampen om Trotzki, 1937. Resten af sit liv havde N. i den udstrækning sygdom tillod det kontakt og samarbejde med mindre socialistiske grupper, hvoraf nogle af