sekret – segl
Sekret er en fyrstes personlige segl.
Sekret er en fyrstes personlige segl.
Sekret, produkt udskilt af en kirtelcelle på legemets enten ydre eller indre overflader som fx sved og mavesyre (eksokrin sekretion) eller til blodbanen som et hormon, fx hypofysehormonerne (endokrin sekretion). Se kirtel.
sekret, som kan indeholde næringsstoffer, elektrolytter, affaldsstoffer, enzymer eller hormoner. Kirtler kan inddeles i to hovedtyper: eksokrine (gr. ekso 'uden for' og krinein 'afsondre'), hvis sekret løber til hud eller slimhinder, og endokrine (gr. endo 'indvendig'), som producerer hormoner, der
sekret, der konstant drypper fra penis. Man ved ikke, om øgningen af testosteronindholdet er et resultat af musth-tilstanden eller en forudsætning for tilstanden. Både musth-sekretet og det grønne sekret fra penis bruges som duftsignaler. Hanner i musth gnider
sekret dækker slimhinden. I dette sekret findes også antistoffer, som beskytter mod angreb fra mikroorganismer. Bægerceller findes også i epithel i luftvejene (i næsehule, luftrør og bronkier), hvor mucus har stor betydning for fangst og fjernelse af støv og mikroorganismer
sekret fra sædblærerne, der bl.a. indeholder sukkeret fruktose til sædcellernes ernæring, og fra prostata, der tilfører andre stoffer af betydning for sædcellernes funktion. Det samlede volumen af ejakulatet er hos mennesket 2-5 ml, hvoraf sædblæresekretet udgør lidt over halvdelen
Ambra, en uigennemsigtig substans, som dannes i tarmen hos kaskelothvaler. Disse "tarmsten" dannes i klumper på op til 400 kg og ofte omkring rester af blæksprutter. Ambra har en sødlig lugt og har været brugt bl.a. som afrodisiakum, i madlavningen
sekret indeholder mindst 20 forskellige proteiner, hvoraf en del, nemlig de enzymer, der bidrager til proteinnedbrydningen (fx trypsin og chymotrypsin), forekommer som inaktive forstadier. Aktiveres enzymerne, mens de endnu befinder sig i bugspytkirtlens gangsystem, fordøjes selve bugspytkirtlen, hvilket medfører en
sekret, der bruges som kommunikationsmiddel. Et andet markeringsorgan er bævergejlpungene, et par blindsække, der også udmunder i indposningen. De opsamler urin, der koncentreres til et gulligt, stærkt lugtende sekret, som afsættes på genstande i omgivelserne. Bævergejl var tidligere eftertragtet, da
Holokrin sekretion, sekretionsmåde, hvor en celle ophober sit sekret for til sidst at dø og henfalde, hvorved sekretet frigøres. Hudens talgkirtler og de Meibomske kirtler i øjenlågene udskiller deres sekret på denne måde.